02.03.2011
Test Test

5-dobbelt verdensmester tilbage på hold

Som firedobbelt verdensmester i cykelcross er der ingen tvivl om, hvad hun er bedst til. Egentlig har Hanka Kupfernagel en ’fortid’ som en særdeles god landevejsrytter dengang Equipe Nürnberger var verdens bedste kvindehold.
Men som tysk kvinderytter fik hun rigeligt med hjemlig konkurrence med holdkammerater som Judith Arndt og Petra Rossner, og lidt senere kom Trixi Worrack. Og så var det svært at være Tysklands bedste kvinderytter, hvorfor hun konverterede til cykelcross.
Men i 2007 blev hun overraskende verdensmester i enkeltstart, da VM blev kørt i Stuttgart, og nu kan hun dufte en OL medalje. Derfor kommer hun til at køre på det britiske Horizon Fitness-Prendas Ciclismo hold som gæsterytter.
Der er blot en hage ved OL satsningen ud over at blive udtaget frem for eksempelvis den aktive legende Judith Arndt. Tempodronningen Kristin Armstrong fik sidste år præcis samme idé og har netop igen været i vindtunnelen for at optimere sin position.