07.02.2017
Asger Brix Pedersen

5 korte tech-nyheder

Ceramic Speed lancerer ny og forbedret UFO-kæde
For knap to år siden lancerede danske Ceramic Speed, deres første UFO-behandlet kæde, som de dengang stemplede til at være 'verdens hurtigste kæde'. I dag har firmaet, fra Holstebro, lanceret en forbedret version af kæden, som i følge dem selv har en reduktion på 15% i friktion. Oveni det, holder den hvide voks holder nu dobbelt så lang tid som forgængeren – 600 km.  

Kæden kan nu fåes i to versioner: 
– KMC SL 10/11s, kompatibel med SRAM, Campagnolo og Shimano.
– Dura-Ace HG901 11s, lavet specifikt til Shimano klinger

[IMG2]

Go Pro Hero 6 kommer i 2017
Normalt vis lancerer GoPro deres actionkameraer med to års mellemrum, men i 2017 gør de en undtagelse. For allerede nu kan GoPro's CEO, Nick Woodman, bekræfte til BikeRadar at deres populære actionkameraer kommer i en 6. udgave i 2017:
– Vi kan bekræfte at der i løbet af året vil komme nye kameraer og tilbehør, knyttet til navnet 'HERO6'.
– Mere kan og vil jeg ikke fortælle.

GoPro's kameraer bliver flittigt brugt af især ASO, som planter de små 'Hero-Session' på rytternes cykler ved bla. Tour de France. 

Go Pro Drone
Tilbage i november 2016 måtte GoPro tilbagekalde deres første drone, grundet alvorlige batteriproblemer. 
GoPro har sidenhed arbejdet hårdt og fået løst problemet, og kan nu genlancere deres drone i forbedret version. 

Du kan læse lidt om dronen i vores egen artikel fra september.

Canyon krydser atlanten
Fra tredje kvartal i 2017 kan man købe Canyon-cykler i USA. På nuværende tidspunkt forhandles det populære mærke i Europa, Australien og New Zealand. Den tyske producent får sit amerikanske hovedsæde i Sydcalifornien, hvor de ansatte kort klargører det sidste på cyklerne, så de er klar til at blive afsendt.
Frank Aldorf, Marketingschef hos Canyon, har snakket lidt med BikeRadar omkring deres indtog i USA:
– Vi vil fra første dag kunne levere den bedste kundeservice og den nyeste teknologi, heriblandt 2018-cyklerne som kommer sidst på året. 

[IMG4]

Ny Cervelo R5 spottet i Dubai
Forklædt i en ret så fed lakering, gemte sig en ny og endnu ikke offentliggjort Cervelo R5 ved det netop overstået Dubai Tour. De heldige testkørerer var Jay Thompson og Bernard Eisel fra Dimension Data. Den nye R5 har et tykkere stel og nogle spændene løsninger ved sadelpinden. 
D. 6 januar blev den nye R5 godkendt hos UCI, som en ramme til fælgbremser. Så måske kan vi forvente at se en model til skivebremser. 

Vi forventer at høre meget mere om cyklen i den nærmeste fremtid. 

[IMG5]