08.03.2011
Test Test

Alberto Contador ikke sikker til Giro

Det er i hvert fald sikkert, at Alberto Contador skal køre Catalonien Rundt, Vuelta a Castillia y Leon og Ardenner klassikerne. Så langt er holdejer Bjarne Riis og Alberto Contador enige.
– Det er ikke 100% sikkert, at han kører Giroen. Han ville gerne, men jeg er bekymret over, hvor hårdt det er. Det hele afhænger af, hvordan man kører Giroen. Alberto er favorit I alle de løb, som han starter i. Vi tager snart en beslutning, siger Bjarne Riis til Velonews.
Der er så nogle udeståender at tage i betragtning om den beslutning. Hvis Alberto Contador får en karantæne af CAS, fordi UCI har appelleret den spanske frifindelse, og CAS finder ham skyldig i doping, kan han måske ikke køre Tour. Frifindes Alberto Contador i CAS, og har han kørt Giroen for hårdt, er risikoen den, at han ikke når at blive frisk nok til Touren.
Der er langt de fleste Tour klassementsrivaler helt friske, idet stort set alle har fravalgt Giro og Tour doublen.