Alex Rasmussen: Der gik lidt panik i den
Team HTC-Highroad kørte på 2. etape af Paris-Nice frem med to danskere i front af holdets tog, da Lars Bak og Alex Rasmussen. Med godt en kilometer til mål slog Rasmussen ud af toget for at hente løbets førende rytter, Thomas De Gendt, der var stukket afsted, og det var ikke helt planlagt.
– Ja, der gik lidt panik i den, da den gule trøje pludselig stak af. Jeg troede, at feltet så kom bankende uden om, så jeg brød ud af kæden for at køre ham ind, siger Alex Rasmussen til ekstrabladet.dk.
Planen var, at Alex Rasmussen skulle have spurten fuldt ud for Matthew Goss, men satte sig frem foran Tony Martin for at hende den gule førertrøje.
– Det skulle have været Tony Martin foran mig og ikke omvendt.
Goss måtte tage til takke med etapens andenplads efter Sky-rytteren Greg Henderson.