26.01.2011
Andreas Ø. Pedersen

Allan Bo Andresen til Christina Watches

Da Team Designa Køkken-Blue Water måtte dreje nøglen om efter sidste sæson, blev den nye administrerende direktør for Christina Watches arbejdsløs, men har nu fundet et nyt arbejde.
– Pa° rekordtid er det lykkedes Christina Hembo at skabe et cykelhold. Christina Watches har 14 ryttere, spændende fra den absolutte verdenselite til superinteressante danske talenter. At indfri de forventninger Christina har til holdet, bliver en stor udfordring, men pa° den anden side vil det give en enorm tilfredsstillelse at se det lykkedes. Jeg ga°r til opgaven med stor lyst og er overbevist om at det vil lykkedes, og at vi vil kunne give cykelsporten i Danmark et betydeligt løft. Desuden ser jeg frem til atter at blive genforenet med Michael Blaudzun, siger Allan Bo Andresen i en pressemeddelelse.
Holdejer, Christina Hembo, er også meget glad for sin nye medarbejder.
– Jeg er meget glad. For en ma°ned siden var der sa° godt som intet; nu er der et komplet hold, der pa° alle fronter er besat med hamrende dygtige folk. Allan Bo Andresen var en stærk dansk rytter som aktiv, med stor international erfaring. Siden har han i erhvervslivet vist sig som en kapacitet og gjorde med stor dygtighed cykelholdet Designa Køkken til Danmarks stærkeste continentalhold. Virksomheden Designa Køkken har valgt at give et sponsorat der nu har gjort det muligt at fa° tilknyttet Allan til Christina Watches, hvilket jeg er Henning Christensen fra Designa Køkken meget taknemmelig for.
– Nu skal Allan sikre at Christina Watches overtager den rolle og samtidigt skaffe de partnere, der fremadrettet skal sikre Christina Watches en position i den absolutte verdenstop. Jeg er overbevist om, at jeg nu kan se frem til at sta° ved ma°lstregen og gang pa° gang se en af mine drenge suse over stregen som nummer 1.