Analyse: Dan Frost kigger på næste års Tour de France

Dan Frost er tidligere cykelrytter og sportsdirektør på nogle af verdens største hold. Han har bl.a. siddet bag rattet for Team Saxo Bank og Team Sky. Som aktiv cykelrytter vandt Dan Frost bl.a. VM og OL-guld på banen. Frost har siden 2000 drevet et rejsefirma, der bl.a. tilbyder forskellige cykelrejser. Derudover kommenterer han fra tid til anden cykelløb for Eurosport.

– – –

Tour de France-ruten for 2018 blev i sidste uge prœsenteret i Paris – og jeg deltog ved højtideligheden i Palais des Congres, Paris, da Christian Prudhomme med sikker hånd fremlagde både nyheder og klassiske scener til næste års Tour.

På vej ud ad kongressalen mødte jeg min tidligere chef på Team Sky, Dave Brailsford, og da vi kort vendte, hvad han syntes om 2018-ruten, lød svaret: Rytteren, der vinder det løb, er den mest alsidige rytter i feltet, for han skal kunne magte alle aspekter i moderne landevejscykling.

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men med den tvist til svaret, at man også skal tage ind i ligningen hvilket hold rytteren kører for. Netop Team Sky er holdet med verdens bedste hjælperyttere til en så alsidig Tour, som næste års.

Rytterne skal i løbet af de 3 uger sikkert igennem både sidevind, regnvejr, holdløb, enkeltstart, paver, grusvej, korte stejle bakker og lange udmarvende bjerge, så der bliver noget at se til for både kaptajnerne og deres hjælperyttere.

Lad mig straks slå fast: Jeg er vild med næste års rute, og hvis rytterne vil det, så kan der skabes en historisk Tour på de 21 etaper.

Team Sky har dog mulighed for at lægge en dæmper på angrebslysten med deres intimiderende wattkørsel undervejs. Specielt hvis de kommer frem til den første hviledag efter Roubaix-etapen med Froome komfortabelt i førertrøjen.

Læs også:  Touren set fra VIP-Skodaens førersæde

Froome er ikke den samme rytter, som da han styrtede flere gange på de første etaper i Tour’en 2014. Bevares, han kan blive ramt af uheld. Men han har lagt flere alen til sit tekniske repertoire på en cykel, og 21,5 kilometers brosten på etapen til Roubaix bør ikke volde hverken ham eller hans hold problemer.

Hvis jeg skal gætte, så kommer holdet sikkert med “G” (Geraint Thomas), Kwiato (Michal Kwiatkowski), Moscon og Stannard, som mere end kvalificerede støtter til brostensetapen. 3 ud af disse 4 kan endda også bruges i bjergene (sammen med Poels, selvfølgelig), så har man et særdeles slagkraftigt hold i alle terræner. Ingen andre hold har mulighed for at stille i så stærk en opstilling. Nogle hold kan matche eller måske endda slå Team Sky på ét enkelt punkt – men set over hele Tour’en, er der ingen over eller ved siden af dem.

Allerede på Tourens 3. Etape med 35 km holdløb vil holdet, der er kendt for deres ’marginal gains’, gøre alt for at sætte konkurrenterne grundigt til vægs. De vil være topforberedte både formmæssigt og teknologisk, med det bedste og mest moderne udstyr og tøj.

Når alt dette er sagt i forhold til, hvor dominerende Team Sky kan frygtes at blive, så ser jeg de to korte etaper (11. og 17. etape), som nogle, der kan være med til at bryde watt-tyranniet. Her er der givetvist flere ryttere, der tør vove pelsen end på de lange bjergetaper, hvor der er stor risiko for at gå grusomt ned inden mål. På disse etaper vil der være angreb fra klassementsrytterne i én uendelighed, så uanset hvem der sidder med den gule førertrøje på dette tidspunkt, så står de over for en stor opgave.

Også 10., 15., 16. og 19. etape kan blive spændende med nedkørsler mod målstregen. Det får mig til at tænke tilbage på Froomes bemærkelsesværdige nedkørsel fra Col de Peyresourde i 2016. Hvis der er mod og nedkørselsteknik nok i nogle af klassementsrytterne, så kan vi måske få et angreb at se fra en rytter som Bardet, Nibali (hvis han er til start), Barguil eller Fuglsang. Lad os håbe, det bliver Jakob!

Læs også: Bjerge, brosten og grus: Vild og varieret Tour-rute præsenteret

Det hele starter som bekendt i den meget cykelglade region Pays de la Loire. Det er faktisk 10. gang, at regionen har starten af Tour de France på programmet. Jeg var selv med ved starten i Vendée i 2011 som sportsdirektør på Saxo Bank-Sungard-holdet, hvor vores store stjerne var Alberto Contador.

Netop det år var »bøf-sagen« imod Alberto på sit højeste, men stadig ikke afgjort. Så fans af Vendée-holdet, hvor manager [for det daværende Team Europcar, red.] Jean-René Bernaudeau offentligt havde udtrykt sin store utilfredshed med, at Alberto kunne stille til start, kastede rå bøffer på forruden af vores sportsdirektørbiler!

Jo, de er meget passionerede cykelfans derude ved Atlanterhavet.

Det år [2011] havde vi faktisk også Mur de Bretagne på programmet – ligesom den i 2018 er afslutning på 6. etape. Jeg havde aldrig før været i Bretagne, så det var en kæmpe oplevelse at se hvordan cykelsporten er “nationalsporten” derude. Masser af mennesker langs ruten og specielt på selve Muren. Ikke underligt, at Bretagne også har deres eget hold med i Tour’en [Fortuneo – Oscaro, red.] – næste år med Warren Barguil, som deres store navn.

Spørgsmålet er, så hvad han kan præstere eller måske nærmere, hvad der er fornuftigt at satse på for ham i Tour de France-sammenhæng? Ifølge den danske træner på Team Sunweb, Morten Bennekou, er Barguil ikke en rytter, der kan klare presset hver dag i en Grand Tour, men derimod en rytter, der kan udrette “mirakler” på enkeltdage. Spændende bliver det at se, hvad hans nye hold vil sætte ham til.

Mange taler om Tom Dumoulin som mulig Tour de France-vinder i fremtiden, men jeg tror ikke, det bliver til næste år med den rute, der er på programmet. I det hele taget er det et stort spørgsmål, om han overhovedet ønsker at stille til start. Efter min mening er der for få enkeltstartskilometer til, at han kan slå Froome. Med det sagt, mener jeg samtidig, at Christoffer Froome er manden, der skal slås, hvis man vil vinde næste års Tour.

[CITAT]

Alle de øvrige bejlere til podiet skal stå tidligt op for at være i nærheden af en Froome på sit højeste. Ryttere som Nairo Quintana, Romain Bardet, Thibaut Pinot, Rigoberto Uran, Vincenzo Nibali, Fabio Aru, Jakob Fuglsang og selv Mikel Landa, hvis han skulle finde på at stille op, vil have punkter undervejs i de 3 uger, hvor de kommer til kort. Det kan enten være fordi, de ikke har et stærkt nok hold bag sig til holdløbet og diverse etaperne undervejs, fordi de selv mangler evner i den individuelle enkeltstart eller fordi de er for lette på brostenene i forhold til Britten. I hvert fald på papiret.

Men nu er det heldigvis sådan i Tour de France, at intet er afgjort før målstregen er krydset for sidste gang på Champs-Élysées. Så lad os håbe, at Touren 2018 bliver bare en smule mere spændende end den efter min mening middelmådige udgave, vi var vidner til i 2017-versionen af verdens største cykelbegivenhed.

Vive le Tour.