08.07.2020
Test Test

Bikepacking langs den danske vestkyst

I en sommer, hvor Corona stak en pind i hjulet på mine cykelplaner i udlandet, begyndte en gammel ide at rumstere i mit næsten lige så gamle cykelhjerte. 

Hvor finder jeg de smukkeste naturoplevelser i dejlige Danmark, som samtidig giver en god ”gravel-udfordring”? Svaret ledte mig ud til vestkysten, fra grænsestenen syd for Højer sluse, til Danmarks nordligste punkt, 2.5 km vest for Grenen i Skagen.

Er du også en af mange, som finder glæde ved at nyde den danske natur fra sadlen på en gravelcykel og nyder friheden med bikepacking, så vil du ikke blive skuffet, hvis du tager denne tur langs vestkysten.

Et cykeleventyr, som fører dig gennem marsken, vadehavet, hederne og skovene, over klitterne, forbi fjordene og gennem nationalparken i Thy for at ende på Danmarks nordligste punkt.

Fra Højer til Skagen

Ruten blev planlagt ud fra grundidéen om, at jeg ville lave en rute, som gik så tæt på Vesterhavet som muligt. Nu sidder du måske og tænker, at det nemmeste jo ville være at cykle langs vandkanten hele vejen (tro mig, jeg havde selv samme tanke). Men i Danmark er det desværre ikke lovligt at cykle på stranden, så den ide blev hurtigt forkastet.

Det skulle vise sig, at idéen med at cykle så tæt på Vesterhavet som muligt gav flere problemer, end jeg forudså, da jeg sad bag computerskærmen og udtænkte ruten. Mere om det senere.

[IMG3]

Eventyret begynder lige uden for din hoveddør 

Graveleventyret startede denne gang med en togtur fra Herning til Tønder. Efterhånden som de fleste gravelruter i det midtjyske er blevet udforsket de sidste par år, har jeg flere gange benyttet toget som en mulighed for at udvide min aktionsradius og opleve nye dele af vores dejlige Danmark.

Velankommet til Tønder var første opgave at finde grænsestenen syd for Højer sluse. Mellem det høje græs lykkes det mig at finde stenen, som der i øvrigt er 280 andre af på grænsen, med den østligste ved Skomagerhus, hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord, mens den vestligste sten står på det fremskudte dige i Vadehavet.

Med grænsestenen ved mit baghjul kunne jeg med friske ben klikke i pedalerne og starte turen nordpå. spændt på hvad de næste par dage ville bringe af oplevelser. 

[SPLIT] [IMG4] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

Vadehavet

Man kan ikke ligefrem påstå, at ruten som helhed er udfordrende pga. mange højdemeter. Særligt ikke på den første del af ruten, der går langs vadehavet. Til gengæld kan en kraftig nordvestenvind være en udfordring i sig selv, fandt jeg ud af, og mange gange undervejs spurgte jeg mig selv om, hvorfor jeg dog ikke havde vendt ruten om, og kørt den modsatte vej. 

Og som min søster, der også er ivrig cykelmotionist bemærkede – så skal du jo køre opad hele vejen. Måske skulle jeg lige tjekke vejrudsigten og lytte efter de søsterlige råd næste gang. 

Udsigten er fra Højer sluse, hvor dagens første is også blev indtaget. En varm dag omkring de 24 grader, så må man godt spise masser af is.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

De første cirka 100 kilometer frem til Blåvand køres der for det meste på ”marskstien”, som følger diget ud mod Vadehavet, hvor vejen overvejende er grus, men også steder med asfalt af ældre dato.

Muligheden for en afstikker til Mandø blev overvejet, men hurtigt forkastet igen, da jeg ikke havde styr på tidevandstabellen. Så det blev kun til et kik over til Mandø, eftersom jeg ingen planer havde om at få en ufrivillig soppetur midt i Vadehavet.

[SPLIT] [IMG6] [SPLIT]

Hedeområderne mellem Blåvand og Ringkøbing Fjord

Inden jeg fandt et sted for natten den første nat, gik turen forbi Blåvandshug Fyr og Ho Klitplantage, hvor jeg var så heldig at få et glimt af fænomenet "bisol" ud på de sene timer.

[SPLIT] [IMG7] [SPLIT]

Når der skal vælges overnatningssted, kan det bestemt ikke anbefales at vælge et tæt på en sø – i dette tilfælde Filsø, hvor samtlige myg i området havde bestemt sig for at holde en drukfest på min krop! Jeg stod tidligt op efter tre timer i posen for at vågne sammen med dyrene og se solen stå op over Blåbjerg Klitplantage. Heldigvis var myggene ikke stået op endnu.

[SPLIT] [IMG8] [SPLIT]

Efter at have passeret en af de få bakketoppe i området ved Henne Strand, blev jeg ”stoppet” af områdets vilde heste, der stod midt på vejen og bestemt var mere nysgerrige end mig. Jeg tænker, at de er udsat for at afgræsse området som en del af at vedligeholde vegetationen i det unikke område.

[SPLIT] [IMG9] [SPLIT]

Mod nationalparken i Thy

Eneste højdepunkt (i mere end en forstand) på ruten mellem Nymindegab og Thyborøn, var udsigten fra Bovbjerg Fyr.

[SPLIT] [IMG10] [SPLIT]

Denne del af ruten gennem sommerhusområderne var ret begivenhedsløs. Men belønningen kom ved Bovbjerg Fyr, hvor jeg udover udsigten, havde bestilt en tidlig frokost hos min storesøster, som blev indtaget med udsigten over havet. 

Efter at have taget færgen fra Thyborøn til Agger, oplevede jeg konsekvensen af at eksperimentere lidt med rutevalget, da jeg udarbejdede ruten på computeren.

Sjovt, hvordan man synes, det er spændende at lave ”interessante” ruter på computeren, men når man så er kørt fast i sandet eller står med vand til anklerne i virkeligheden, ja så bander man sig selv langt væk for ens eksperimenter på computeren.

[SPLIT] [IMG11] [SPLIT]

Først måtte jeg gå trækkende med cyklen tre kilometer nord for Agger færgeleje, fordi mit rutevalg ledte mig ad en sti, som kun bestod af klitsand og marehalm, og senere var det en oversvømmet sti i nationalparken, som ødelagde mit gode humør for en stund. Jeg lovede mig selv at være lidt mere nidkær, næste gang der skal planlægges ruter.

Et andet af turens højdepunkter oplevede jeg kort efter Lodbjerg Fyr, hvor jeg kørte over en bakketop og pludselig havde en vidunderlig udsigt over nationalparken.

Efter gåturen i klitsandet og søen, der ikke kunne passeres, var dette et af de indtryk, som fik mig til nynne tonerne fra ”Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge Nær salten Østerstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal, Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal."

[SPLIT] [IMG12] [SPLIT]

Velkommen til Vendsyssel

Med ankomst til Hanstholm kunne jeg holde ind til siden og kigge over skuldrene mod syd og for sidste gang på denne tur nyde udsigten over det fantastiske og særegne stykke natur, som Nationalpark Thy udgør. 

Efter 360 kilometer i modvind besluttede vejrguderne endelig at tilsmile mig med lidt medvind for en stund. Samtidig var et kraftigt torden- og regnvejr begyndt at opbygge sig i det midt- og vestjyske, og vejrudsigten meldte, at det langsomt bevægede sig mod nord.

Men kunne jeg nå frem til Blokhus for at overnatte, ville jeg måske undgå at blive våd. Målet blev derfor at udnytte medvinden og med et par korte stop undervejs at holde kæden stram frem til Blokhus.

[SPLIT] [IMG13] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG14] [SPLIT]

Skagen – here I come…

Jeg stod op ved firetiden og lykkedes med at cykle fra det regnvejr, der ramte resten af Jylland og endte efter en dejlig morgenmad på Circle K i Hirtshals den sidste del af ruten i Skagen i strålende sol.

En fantastisk tur, jeg varmt kan anbefale, og som for mit vedkommende endte med symbolsk og forsigtigt at dyppe forhjulet i Skagerrak ved Danmarks nordligste punkt. Undervejs blev jeg gang på gang mindet om, at Danmark er meget mere end #baredanmark.

[SPLIT] [IMG15] [SPLIT]

OM TUREN

Ruten:
Du kan downloade min rute og bruge den som inspiration for din egen planlægning via dette link: https://ridewithgps.com/routes/32789218 

Længde:
Cirka 550 kilometer.

Profil:
Flad, kun med cirka 1700 højdemeter.

Underlag:
Cirka 50/50 grus og asfalt.

Cykel:
Ruten kan køres på MTB eller gravelbike med minimum 38mm dæk.

Overnatning:
Er du ikke til at sove i det fri, er der masser af Bed & Breakfasts eller campinghytter undervejs.

Indkøb:
Har du ikke din egen mad med, er der masser af indkøbsmuligheder på ruten.