21.07.2013
Jesper Carstens

Boonen sprinter sig til sejr

Anden etape af Vallonien Rundt endte i en massespurt, hvor Tom Boonen sejrede foran Tyler Farrar. I den samlede stilling er det fortsat Alexandr Kolobnev (Katusha), der fører det belgiske etapeløb.
Gårsdagens etape var hård, og blev afgjort i en mindre gruppe. Dagens etape var dog anderledes lettere, og endte således i en massespurt. Her var det Tom Boonen, der måske har fundet lidt af fordums sprinterstyrke. i hvert fald henviste han Tyler Farrar til andenpladsen, mens Michael Van Staeyen tog tredjepladsen. I den samlede stilling er det fortsat Alexandr Kolobnev, der vandt i går, som fører løbet.
Løbet slutter på onsdag, og der resterer dermed tre etaper af det belgiske etapeløb, der køres i et kuperet landskab.
Vallonien Rundt 2013, 2. etape
1 Tom Boonen (Omega Pharma – Quick Step)
2 Tyler Farrar (Garmin Sharp)
3 Michael Van Staeyen (Topsport Vlaanderen)
4 Romain Feillu (Vacansoleil)
5 Danilo Napolitano (Accent Jobs)
6 Antoine Demoitié (Wallonie Bruxelles)
7 Jetse Bol (Belkin)
8 Giacomo Nizzolo (Radioshack – Leopard)
9 Jonas Vangenechten (Lotto – Belisol)
10 Alexander Porsev (Katusha)
Samlet stilling
1 Alexandr Kolobnev (Katusha)
2 Anthony Geslin (FDJ.fr) 0:06
3 Julien Barard (AG2R) 0:09
4 Stijn Devolder (RadioShack-Leopard) 0:18
5 Björn Thurau (Europcar) 0:28