23.09.2018
Ulrik Rohde Sørensen

Canyon-SRAM er verdensmestre – to danskere på podiet

Det blev ikke til en dansk guldmedalje, da VM i landevejscykling i dag blev åbnet med kvindernes holdtidskørsel.

I stedet tog det tyske hold Canyon-SRAM en lidt overraskende guldmedalje.

De forsvarende vindere fra Team Sunweb med danske Pernille Mathiesen på holdet måtte nøjes med en bronzemedalje, mens 2016-vinderne fra Boels-Dolmans med Amalie Dideriksen på holdet vandt sølv, 21 sekunder efter Canyon-SRAM.

Selvom Canyon-SRAM var en overraskende vindere er de ikke uerfarne i disciplinen, hvor holdet under andre navne vandt de fire første udgaver af VM i holdtidskørsel fra 2012 til 2015.

Danske Team Virtu Cycling blev nr. 6 i holdløbet med danskerne Trine Schmidt og Louise Norman Hansen på holdet.

Resultat – Kvindernes holdtidskørsel i VM
1 Canyon-SRAM
2 Boels-Dolmans 0:21
3 Team Sunweb 0:24
4 Wiggle High5 0:57
5 Mitchelton-Scott 1:29