24.10.2016
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Kristian Arnth

CeramicSpeed bliver sponsor for jysk/fynsk cross-cup

Der er PostNord Cross Cup for herreklasserne og dameklasserne, XTREME Cross Cup for herre-masterklasserne og Heino Cross Cup for U-klasserne til og med U17 på Sjælland. Det eneste manglende led var dermed en cup for de jysk/fynske børne- og ungdomsryttere. 

Det led er nu ikke længere en mangel, for CeramicSpeed har igen trådt til, og de bliver således sponsor for den jysk/fynske cupserie for børne- og ungdomsrytterne. 

CeramicSpeed Cross Cup er navnet, og den vil blive afviklet over fire løb i det jyske for klasserne U11, U13, U15, U17, U11P, U13P & U16P. De fire løb køres henholdsvis i Aalborg den 5. november, Hobro den 6. november, Fredericia den 26. november og Varde den 4. december.

Den verdenskendte kugleleje-producent er slet ikke fremmed i cykelcross sporten, som de i flere år har støttet som sponsor for cups og ikke mindst en af Danmarks førende cykelcross rytter, Kenneth Hansen.

Læs mere om CeramicSpeed Cross Cuppen på deres Facebookside på følgende link: www.facebook.com/ceramicspeedcrosscup