06.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Chris Anker: Jeg er virkelig velkørende

Det blev en god dag for danske Chris Anker Sørensen og Team Saxo Bank-SunGard på 2. etape af Baskerlandet Rundt, da han imponerede med en fjerdeplads på den 163 km lange etape.
– Jeg havde sagt til de andre under etapen, at jeg var super kørende, så de kørte etapen for mig, og når jeg bliver treer i en spurt, er det virkelig, fordi jeg er velkørende. Men også Brian (Vandborg, red.), Nicki (Sørensen, red.) og Mads (Christensen, red.) er imponerende godt kørende, og etapen i morgen kunne ligne en sag for dem, mens jeg nok skal spare mig en enkelt dag i feltet, siger Chris Anker til holdets hjemmeside.
Tyske Andreas Klöden (Team Radioshack) er ny mand i løbets førertrøje, mens etapen blev vundet af Vasili Kiryienka (Movistar Team), da han kørte alene væk og vandt etapen to sekunder foran forfølgergruppen.