29.11.2020
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Hans Plauborg

Cykelryttere skal være politisk korrekte robotter

For et par måneder siden, var den gal med Quinn Simmons, Trek-Segafredos unge talent. Simmons havde kommenteret cykeljournalisten José Been Twitter-kommentar om, at hvis man fulgte hende og støttede Donald Trump, så kunne man lige så godt "gå sin vej". Til det svarede Simmons med en sort emoji-hånd: "Bye". Det politiske statement var åbenbart for voldsomt. Ikke alene havde Simmons vist sig som Trump-tilhænger, men også gjort det på en måde – med en sort emoji-hånd – som åbenbart tolkes racistisk her i den moderne identitetspolitiske virkelighed.Teamet suspenderede ham straks med den begrundelse, at Simmons' opførsel var “divisive, incendiary, and detrimental.” Et umiddelbart uskyldigt sort "håndtegn" på Twitter er tilsyneladende en online-variant af blackfacing, altså det forhold at hvide maler sig sorte i ansigtet, og blackfacing er et udtryk for racisme – i hvert fald i en amerikansk kontekst. Det var altså ikke Trump-sympatien, der var årsagen – ifølge Trek – men den angiveligt racistiske adfærd.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

Woke Rapha
Nu er det så landsmanden Chloé Dygert – verdensmester i enkeltstart i 2019 og timerekordholder – der har ytret sig på en måde, som ikke falder i "woke-industriens" smag. Og nej, det er ikke venstrefløjens sædvanlige identitetspolitiske fascister, der er efter hende, men hendes Canyon-SRAM-holds tøjsponsor Rapha. 
Dygerts forseelse er tilsyneladende, at hun i sommer har liket nogle tweets, som repræsenterer holdninger, som Rapha ikke kan lide. Fx har hun liket et tweet fra den sorte, kvindelige Trump-tilhænger Candace Owens, der skrev: “Breaking: Trump foreslår en lov om ikke at tillade mænd i hjemløse-institutioner for kvinder, fordi mænd der identificerer sig som kvinder, faktisk ikke ER kvinder – lige så lidt som børn, der identificerer sig som havfruer faktisk er fisk. Beskyt sårbare kvinder mod woke-kulturen." Dygert skal også have liket et tweet om at "hvides priviligerer eksisterer ikke".

Diversitets- og inklusionskonsulent
Den slags adfærd – et like til en politisk tilkendegivelse der ikke støtter  "progressive" og venstreorienterede holdninger – kan man ikke komme med, hvis man skal køre i Rapha-tøj. Rapha kaldte hendes adfærd for et resultat af dårlig dømmekraft og udtryk for holdninger, der ikke hører hjemme i sporten eller i samfundet. Så nøjagtig som Simmons måtte Dygart gå offentlig bodsgang og undskylde "til alle dem, der har følte sig krænket og stødt af hendes opførsel på sociale medier". Rapha skriver selv, at "vi alle, holdet og dets samarbejdspartnere anerkender, at vi skal handle for at sikre os at den slags aldrig sker igen." 
Derfor skal hele holdet nu arbejde med en "diversitets- og inklusionskonsulent" der skal træne og uddanne rytterne i forståelse af inklusion og mangfoldighed.

[SPLIT] [IMG3] [SPLIT]
Sponsorer med pikhud
Det er til at grine af, hvis det ikke var så fandes alvorligt – og efter min opfattelse temmelig forfærdeligt. Det er selvfølgelig til at forudse, at den skingre identitetspolitiske ideologi også finder vej til sporten i en eller anden form. Sporten er jo en del af samfundet. Men at sponsorerne i den grad får nervøse trækninger og føler behov for at skælde idrætsudøvere ud, som var de små uopdragne børn, for at have markeret en politisk holdning, som man af den ene eller anden grund ikke kan lide, er en glidebane mod etableringen af et holdnings- og overvågningspoliti. Det er i sig selv en helt forkert vej at gå, men den gør tilmed sportsfolkene endnu mere ensartede og personlighedsløse, end de allerede er. Selvfølglig er der ytringer og adfærd, der er så uforenlige med et brands værdier, at man må protestere og måske endda fyre atleten. Men der er vi slet ikke, hverken når det gælder Simmons eller Dygert. Eller det er vi så alligevel, fordi "vi" nu ligger under for den identitetspolitiske dagorden, der overalt har spredt sig som et giftig tåge.  
I tilfældet med Dygert og Simmons viser det, at de store firmaer åbenbart er så bange for, at deres brand kun er bekyttet af ultratyndt lag stærkt overfølsomt pikhud, som kan disintegrere ved ethvert tweet eller like, som ikke skønnes helt politisk korrekt. Alliancen mellem markedskapitialismen og den identitetspolitiske krænkelsesideologi har dermed vist sig som en trussel for den reelle ytringsfrihed (altså ytringsfrihed UDEN risiko for sanktioner for den mindste opførsel, der falder uden for midterlinjen), som alle bør have – også sponsorerede atleter.

Konsulenttågesnak
Der er kun én vinder i denne sag, og det er den intellektuelt underfrankerede mangfoldigheds- og inklusionskonsulent, som nu kan grine hele vejen til banken, mens hun får penge for at lire en omgang filosofisk tågesnak af sig til en flok cykelryttere på Canyon-SRAM, der hellere burde  komme ud og få mere vind på snuden.