Cykling som erhvervslivets nye netværkssport
En af dem er Per Bardrum. Han er direktør for LRØ Rådgivning i Horsens og har gennemført turen Horsens-Paris med Team Vestjysk Bank i Horsens, hvor han og de øvrige erhvervsledere og politikere på turen fik opbygget et stærkt fællesskab, som det var svært at slippe, da de kom hjem.
– Det trickede mig lidt, at man mødte erhvervsledere, der ikke var med i de traditionelle netværk, hvor de samme ofte går igen. Der er mange indehavere af mindre virksomheder som f.eks. håndværksmestre, og det er generelt folk fra andre brancher, man møder i forhold til de traditionelle netværk. I VL-gruppen møder du de samme som i Round Table og Rotary, fortæller Per Bardrum.
Han mener, at cyklingen bringer nogle andre mennesker sammen.
– Det er stadig beslutningstagere, men jeg tror, at de har gavn af at møde hinanden ude på cyklen. Det er ikke bajere og pølser som i fodboldklubben, hvor man er sammen om, at andre yder noget. Her er det os selv der skaber et kammeratskab.
Samtidig giver cyklingen et godt indblik i folks inderste væsen.
– Det at skulle køre langt flere dage i træk det gør, at man finder ud af, hvem man gerne vil ligge i krig med nede i Afghanistan. Hvor ligger tærsklen for smerte og udholdenhed? Hvem har temperament til det her? Hvordan reagerer man, når det gør ondt? Hvad er det for problemstillinger, der opstår? Det er sådan noget jeg sidder og kigger på. Det er et studie i gruppedynamik:
Hvem bliver irriteret? Hvem bliver tøsesure (? Hvem bliver fornærmede? Hvem kan ikke klare at få en klar besked om, hvad man skal? Hvem kan ikke overholde de regler og aftaler, man laver? Det er enormt spændende at observere, siger Per Bardum.
Læs mere i det nye nummer af Cykelmagasinet.