11.10.2021
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Kristian Arnth

Dansk kosttilskud hjælper professionelle cykelstjerner

– Det er virkelig en formdræber ikke at kunne træne i en periode. Det suger bare energien og formen ud af dig, og så er det altså svært at komme hurtigt tilbage.

Emil Vinjebo på 27 år er professionel cykelrytter på Team Qhubeka NextHash, for hvem han i foråret kørte store løb som Flandern Rundt, Milano-San Remo og Strade Bianche.

Han har længe været bevidst om vigtigheden af at have et stærkt immunforsvar, så man kan holde sig sund og rask som cykelrytter. Derfor har han suppleret sin kost med forskellige tilskud for at være sikker på, at han var dækket ind og ikke manglede noget.

– I cykelsporten handler det meget om at være stabil og konsekvent i sin træning. Vi har en masse rutiner, vi overholder, og for at det kan lade sig gøre, skal vi først og fremmest holde os så sunde og raske som muligt for at kunne præstere hver dag. Det er alfa omega, siger han.

[IMG2]

Det er en jungle

Men en dag under forårsklassikerne kom sportsdirektør Lars Michaelsen forbi Emil Vinjebos værelse og så hans forskellige tilskud.

– Han tog dem i en god mening og god tro, men det er bare en jungle. Det er lidt ligesom at købe for 100 kroner blandet slik. Du står nede i butikken og læser lidt på etiketterne og tænker: ’Hvad pokker skal jeg vælge.’ Du ved ikke rigtig, hvad der er godt, og hvad du har brug for, siger han.

Lidt forinden var Lars Michaelsen blevet introduceret for STAÏ, som er et dansk alt-i-ét-kosttilskud, der indeholder en lang række vitaminer, mineraler og omega-3-fedtsyrer. Han havde selv testet det på egen krop i en periode, hvor han oplevede, at han fik mere overskud.

[FAKTABOKS1]

Hvis han som tidligere sportsmand kunne mærke en forskel, kunne der også være en gevinst for cykelrytterne på holdet, der presser deres kroppe langt mere, tænkte han. Derfor introducerede Lars Michaelsen STAÏ for diætisterne på Team Qhubeka NextHash.

– De analyserede på sammensætningen af de forskellige tilskud og prøvede det også af selv. De var også rimelig henrykte over produktet, fordi det er en jungle, og vi ikke kan være sikre på, at rytterne får indtaget det, de nu skal indtage, siger han.

Holdets tre danskere Lasse Norman Hansen, Andreas Stokbro og Emil Vinjebo og to af kaptajnerne Michael Gogl og Simon Clarke har efterfølgende testet produktet.

[IMG3]

Kosten er ikke altid nok

Emil Vinjebo er begejstret for tankegangen om at samle en række vitaminer og mineraler i ét og samme tilskud og mener, at det er simpelt både at have med og at indtage, fordi det er i pulverform og kan blandes med næsten hvad som helst.

– Det er ikke altid, kosten kan gøre arbejdet, og særligt når vi rejser meget. Så er det godt at kunne få lige det, kroppen har brug for, uanset om jeg får en kedelig pastaret til aftensmad og en tør sandwich til frokost. Jeg vil hellere få lidt for mange vitaminer og mineraler og så være på den sikre side, når vi presser kroppen så hårdt, siger han og tilføjer:

– Jeg har ikke været syg siden. Det ved jeg ikke, om jeg ville have været ellers. Der findes ingen hellig gral, der kan løse alt, men jeg synes, at det her produkt giver mening at tage.

Læs også: Anmeldelse af STAÏ Power+

Sunde og sygdomsfrie ryttere er musik i Lars Michaelsens ører. Så kan han sætte de absolut stærkeste hold til de forskellige løb og regne med, at rytterne er fysisk, hvor de skal være. Selv i perioder med mange rejsedage.

– Du ved, hvad du indtager, når du er på hjemmebane, men der er stor forskellighed, når vi rejser. Det er en slags sikkerhedsnet, du trækker ind under dig selv, hvis du bruger STAÏ. Så kan du tjekke den boks af, at du har fået dine vitaminer i dag, siger han.

// Annonce //