07.04.2017
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Kristian Arnth

Dansk tredjeplads i Holland

Det er ikke kun de professionelle, der i øjeblikket kører det hollandske etapeløb Healthy Ageing Tour. Sideløbende med de professionelles løb har nemlig kørt et løb for juniorerne, hvor Danmark er repræsenteret ved et dansk landshold bestående af Emma Norsgaard Jørgensen, Nanna Warming, Silje Alsbjerg og Ida Victoria Konradsen. 

På dagens 3. etape var det så lige ved at ende i dansk sejr, da danmarksmesteren Norsgaard sluttede på tredjepladsen. En britisk og en hollandsk rytter holdt sammen hjem med blot tre sekunder til feltet, hvor Norsgaard viste sin hurtighed ved at snuppe tredjepladsen. 

Allerede på prologen viste selvsamme Norsgaard også prøver på sine evner med en niendeplads, mens hun blev nummer 15 på 2. etape. Resultaterne placerer hende på en øjeblikkelig tredjeplads i klassementet, 10 sekunder efter den førende rytter med én etape tilbage. 

De professionelle kvinder er i skrivende stund i fuld gang med 3. etape af deres løb, hvor Ellen Van Dijk (Sunweb) er i førertrøjen.

<iframe width="600"   src="http://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=172921&ref=default&key=590645f93e3d1b570969f62be6587f493713a69d" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">