05.03.2015
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Danske MTB-herrer ude af OL-varmen

Da UCI’s olympiske kvalifikationsrangliste i forgårs blev opdateret var det med lettere nedslående nyheder for Danmark. For at et land kan kvalificere mindst én herrerytter til legene i Brasilien, skal det ligge i top-23 i pågældende tabel.

Værterne er sikret mindst én plads, men da Brasilien lige nu ligger nummer 19, betyder det at Ukraine på 24. pladsen præcist er inde i varmen på nuværende tidspunkt.

Danmark ligger imidlertid lige efter østeuropæerne, som nummer 25, og er dermed lige nu ikke langt fra de adgangsgivende pladser OL-billedet.

Sæsonen er dog ikke for alvor gået i gang for de danske drenge, hvilket betyder at udgangspunktet ikke er det værste forud for 2015-sæsonen, der bliver meget vigtig for hvordan OL-pladserne fordeles til MTB-løbet i Rio næste sommer.

Anderledes ser det ud de danske kvinder, der ligger på 14. pladsen, og derfor lige nu, ligger til at kunne sende én rytter afsted til Deodoro i Rio.

OL-kvalifikationen løber indtil 24. maj 2016. Du kan se stillingen, som den ser ud lige nu, her.