19.02.2019
Nikolaj Hebsgaard

Dansker slår profferne i kvindernes e-sport superliga

Danske Louise Houbak vandt første afdeling af kvindernes KISS Super League, den første e-sport superliga for pro-kvinder.

Houbak kører for Zwift Community Ladies All-Star Team og slog Sho-Air Twenty20's Simone Bollard og Ella Harris fra Canyon//SRAM i spurten. Samtlige af Houbaks holdkammerater på all-star-holdet sluttede i top 10, mens Zwift Academy Ladies Dream Team fik to ryttere i top 10.

Houbak, Bollard og Harris kom i mål sammen med fire andre og frontgruppen sluttede med et forspring på 51 sekunder til forfølgergruppen.

Med hele seks Zwift-amatører i top 10 tegner der sig et billede af, at landevejsprofferne skal lære spillet at kende før de for alvor kan udfolde sig, ligesom det var tilfældet i herrernes KISS Super League.

Der er dermed lagt op til spænding i næste uges løb. Du kan se hele aftenens løb herunder.

<iframe width="606" height="453" src="https://www.youtube.com/embed/Zr11lU6wVLM" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Resultat – KISS Super League #1
1 Louise Houbak (Zwift All-Stars) 41:53
2 Simone Bollard  (Sho-Air Twenty20's) 
3 Ella Harris (Canyon//SRAM)
4 Sharon Bird (Zwift All-Stars)
5 Vicki Whitelaw (Zwift All-Stars)