Dobbelt guld til Team RCR Odense Junior
Holdet bestående af Casper Folsach, Simon Bigum, Patrick Olesen og Rasmus Lund blev helt suverænt dansk mester i 4000 meter holdforfølgelsesløb. De kørte en flot disponeret indledende tidskørsel og med en tid på 4.26 minutter i finalen var holdet klart bedre end deres finalemodstander fra Herning. Dermed var sæsonens første danske mesterskab realitet og guldmedaljerne sikret til Team RCR Odense Junior.
Efter en kort pause var rytterne klar til de danske mesterskaber i parløb over 30 kilometer. Team RCR Odense Junior havde 3 ryttere til start i 3 forskellige par. Det blev til endnu et dansk mesterskab til Team RCR Odense Junior, da Simon Bigum vandt parløbet sammen med Elias Busk fra DCR Ballerup. Mesterskabet blev vundet efter en hård og spændende kamp med team kammerat Rasmus Lund, der sammen med Matias Kriegbaum fra Hvidovre hjemkørte sølvmedaljerne. Sidste mand fra Team RCR Odense Junior Patrick Olesen sluttede sammen med sin makker Andreas Jedig, efter god og flot kørsel på den lidt utaknemmelige 4. plads lige uden for medaljerne.