Emma Pooley: Kvinderyttere doper elendigt
Nok er Garmin-Cervélos Emma Pooley overbevist om, at kvindecyklingen er meget lidt krudtet. Men det er sådan hun foretrækker, at det forbliver.
– Jeg synes, at kvindecyklingen er ren. Der er stadig sager, fordi folk tester positivt, men jeg vandt rent sidste år, så enten var mine konkurrenter på nogle elendige substanser eller ingenting. Langt de fleste kører rent ud fra, hvad jeg ved om mine konkurrenter og holdkammerater, siger Emma Pooley til Cyclingnews.
I stedet for kun at sige, at hun er imod doping, har hun helt frivilligt dokumenteret med månedlige blodtests, da det på et tidspunkt var normalt for British Cyclings landsholdsryttere. Og hendes hidtidige frivillige ’blodpas’ minder meget om de tests, der er på hendes nye hold.
– Jeg ville have en ordning ligesom i min kontrakt, for nogle år siden var der en månedlig blodtest til British Cycling, men de var frivillige. De jagtede dig for det, men på et tidspunkt holdt de op. Jeg sørgede for altid at få taget blodprøver, når jeg var hjemme eller med en uafhængig læge. Man skal levere så meget dokumentation som muligt, for ellers kan man ikke bevise, at man er ren og være åben overfor gennemsigtighed indenfor antidoping, siger Emma Pooley.
Ligesom sin kollega Marianne Vos fra Nederland Bloeit holdet undrer hun sig over, at der er så få udenfor konkurrencetests af kvinderyttere.
– Jeg ville ønske, at der var blodpas for kvindecyklingen, men der er åbenbart for få penge. Så jeg forstår godt, hvorfor der ikke er gjort noget. Men flere tests ville være en fordel. Det er en vittighed, hvor lidt jeg bliver testet, for det er ikke tit. Jeg tror, at jeg havde 3 tests udenfor konkurrence sidste år, og en hel masse til løb. Jeg ved ikke, om jeg skal betragte det som en kompliment eller fornærmelse … men helt ærligt forstår jeg godt, at det er dyrt at sende nogen ud til, hvor du er. Men det er jo derfor, at vi har whereabouts systemet, så de ved, hvor vi er, siger Emma Pooley.
Hun er så med statsgaranti også registreret på UCIs RTP liste, dvs. Registrered Testing Pool, som en af kvindecyklingens topryttere. Og derfor er hun blevet testet ekstraordinært udenfor konkurrence.