18.10.2019
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Alexandre Beguin

Et Tour de France skræddersyet til fransk revanche

”Vive la révolution!”, skreg de løs foran Bastillepladsen i 1789, og samme mantra kan siges at være gældende for Tour-ledelsens måde at planlægge næste års Tour de France-rute på.

De franske arrangører har valgt en anderledes fremgangsmåde og løbsruten må siges at have ændret karakter de senere år. I mange år var det ofte sprinternes paradis i løbets begyndelse, mens bjergene først kunne anes i horisonten efter en uge. Igennem 90’erne og 00’erne var Tour’en også kendt for dets lange og overtallige tidskørsler, der ofte dræbte de rene klatreres chance for en reel chance for en plads øverst på podiet. For at vinde Tour de France, skulle man være en komplet etapeløbsrytter.

[IMG3]

Nu går Tour de France mod nye tider. Sprinternes paradis er skiftet ud med en overflod af enten kuperede eller bjergrige etaper, og kampen mod uret finder kun sted på næstsidste etape, og selv her må de rene tempomaskiner brokke sig højlydt. Det kommer jeg tilbage til mod slutningen.

Et friskt pust

Jeg er selv meget begejstret for den offentliggjorte rute. Med starten i Nice kommer rytterne fra start af på prøve, og ingen klassementsryttere kan gemme sig i løbets indledning. Første etape er kategoriseret som flad, men med tre stigninger i området omkring havnebyen kan de rendyrkede sprinteres chance anses som værende minimale. Allerede anden etape byder på deciderede bjerge, mens der på fjerde etape kommer den første bjergafslutning.

På de fleste etaper inden første hviledag, bydes der på kuperet terræn. Perfekt for angreb og offensiv kørsel. En tendens, som der heldigvis er stigende, men stadig er stor efterspørgsel på hos fansene. Alligevel synes jeg mange reaktioner på ruten, bæres af en negativ tone. Man skider på traditionerne ved at ekskludere de mange kilometers tidskørsel, men helt ærligt. Hvem gider at se en Chris Froome, Tom Dumoulin eller Primoz Roglic smadrer deres konkurrenter med tre-fire minutter på en tidskørsel og dermed ødelægge al efterfølgende spænding?

I øvrigt er der blot én etape med over 200 kilometers distance. Væk er de lange transport- eller bjergetaper, hvor favoritterne alligevel først venter med et udspil på sidste stigning. Der er lagt vægt på intensitet og eksplosivitet. Med denne løbsrute kan folk ikke afvente. Rytterne bliver inviteret til at agere, og ikke reagere, hvis de ønsker at opnå noget i løbet.

De legendariske bjerge er væk

I modsætning til dette års udgave, der populært var døbt ”Det højeste Tour de France nogensinde”, har Christian Prudhomme sigtet mod lavere terræn. Stigningerne til næste år er generelt kortere – og stejlere – og befinder sig næsten alle under 2000 meter. De ekstreme vejrforhold, der fik en kedelig påvirkning mod løbets slutning, gav Tour-ledelsen et rap over nallerne, og det ønsker man nok ikke gentaget lige foreløbigt.

Hardcore cykelfans vil kunne genkende et par velkendte stigninger, men ellers er der ikke mange traditionelle bjergpas i 2020. Ingen Col du Galibier, Col du Tourmalet, Col du Glandon, Alpe d’Huez eller Mont Ventoux (selvom det er savnet, hvis du spørger mig).

I stedet skal rytterne prøve kræfter med Montée d'Orcières-Merlette, Col du Turini, Mont Aigoual, Pas de Peyrol, Villard de Lans og Col de la Loze. En utradionel Tour med utraditionelle stigninger. Især den sidstnævnte kan man godt begynde at se frem til allerede nu.

En ny konstrueret vej, der går fra skisportsområdet i Méribel-dalen til jetset-lokationen Courchevel. Men rytterne vil ikke opleve meget luksus på vej op mod toppen. 21,5 kilometer med 7,8 % procent i snit lyder allerede som en fornuftig styrkeprøve for selv toptrænede atleter, men mod toppen er den ekstra grim med stigningsprocenter, der nærmer sig de 20. En vej, der i øvrigt er fri for al biltrafik til hverdag. Hvem mon fik idéen til at vælge denne stigning til årets rute. Bernard Hinault, mine damer og herrer.

”Grævlingen” var ude på en typisk hyggerdinger, og valgte at tage turen til toppen af Col de la Loze (med stort overskud garanteret), og ringede efterfølgende til monsieur Prudhomme og fortalte, at han havde fundet en fin stigning til hans cykelløb.

– Der er stigningsprocenter, som du ikke finder andre steder. Man passerer en lille halvflad passage, og øjeblikket efter er man på en decideret mur de sidste kilometer. For mig er dette prototypen på en stigning i det 21. århundrede. Udsigten er fænomenal, mere eller mindre 360 graders panorama, så det bliver både flot sportsligt og æstetisk, fortæller Hinault om sit møde med stigningen til franske L’Équipe.  

Stigningen blev i øvrigt brugt i dette års udgave af Tour de l'Avenir, hvor etapen kun bestod af 23 kilometer. Nej, ikke en enkelstart. 23 kilometers samlet start fra bunden til toppen af Col de la Loze, som norske Tobias Foss var først til at nå. 

Denne eksplosive rute bør være til fordel for blandt andre danske Jakob Fuglsang. Fuglen har ofte haft svært ved at være blandt de allerbedste, når stigninger er lange og nærmer sig de tynde luftlag. Kortere og stejlere krabater lader til at passe Astana-danskeren bedre, så måske man, for gud ved hvilken gang, kan have forhåbninger til en dansk topplacering i klassementet?

Lagt op til Thibaut Pinot-revanchen

Der er dog én overskyggende rytter, som er tiltænkt denne rute, hvis man studerer den nøje. Franske Thibaut Pinot bør være jublende lykkelig over de 21 etaper, der mere eller mindre er skræddersyet til Groupama-FDJ-kaptajnens evner.

Pinots aggressivitet og ”courage” passer som fod i hose til løbets karakter. Hans styrke og acceleration vil komme ham til gode på mange etaper. Både Christian Prudhomme og ruteplanlægger, Thierry Gouvenou, oplevede den store franske feber i sommer. Og de rider i den grad med på bølgen ved præsenteringen af næste års udgave.

[REL2]

Thibaut Pinot skal have sin revanche og chancen for at gentage den præstation, der i lang tid lignede at kunne udmønte sig i en berusende Tour de France-sejr for franskmændene, der hungrer efter den fordømte sejr i deres eget cykelløb. Fortællingen er smuk og kan blive historisk. Man skal måske være en håbløs Pinot-fan, som jeg, for at elske dette narrativ, men det giver utvivlsomt løbet opmærksomhed.

Bjergenkelstart i Pinots baghave

Rytterne får kun til opgave at træde monsterwatt på deres TT-cykler på næstsidste dag, når en 36 kilometer lang enkeltstart skal afgøre de vigtige klassementsplaceringer før paradekørslen i Paris. Det kan endda være, at enkeltstartscyklerne slet ikke bliver brugbare, når der til sidst skal bruges de sidste kræftanstrengelser op mod la Planche des Belles Filles.

En nymoderne klassiker, som Tour-feltet har set rigeligt til i dette årti. Nu får den for første gang en decideret afgørende betydning, da det er første gang den bruges i løbets sidste uge. Og mon ikke, at man også har skænket Thibaut Pinot en tanke ved denne etape?

[IMG2]

Rytterne sendes afsted i franskmandens fødeby, Lure, kører midtvejs forbi hans bopæl i Mélisey, og slutter på stigningen, han har brugt utallige træningstimer på hvert år siden han var en lille garçon. Sikke et setup for den ellers sky kaptajn.

Pinot eller ej. Tour de France 2020 lægger op til fantastisk og underholdende cykelløb. Jeg håber, at vi får det.

Jeg glæder mig allerede til næste sommer.