10.07.2016
Anders Solgaard

”Frankrig mangler den næste mester”

Sportsdirektøren hos AG2R, Julien Jurdie, har ansvaret for klassikerdelen af det franske WorldTourholds program, men når han ikke sidder i en bil og råber ordrer ud, bruger han sine weekender på Stade Geoffroy-Guichard, St. Etiennes stadion. Præsidenten for fodboldklubben er selv en stor cykelfan. Så stor en fan er han, at han i 2014, efter Jean-Christophe Peraud og Romain Bardets fornemme Tour de France resultater, inviterede dem ind på banen for at sætte lokalopgøret mellem Lyon og St.Etienne i gang.

– St. Etienne er en hovedstad for cykelindustrien, et cykelmekka. Vi har en stærk historie med cykelsporten og fodbold, der binder byens historie sammen, fortæller Julien Jurdie Cykelmagasinet.

Hovedbyen i Loire-regionen er et sandt sammensurium af fodbold- og cykelfans, hvor St. Etiennes fans bakker AG2R op, mens cykelholdets fans gør det samme. Byen har et stort cykelmuseum, og er en ofte benyttet start-, mål- eller gennemkørsels by i store franske løb som Paris-Nice, Dauphiné Libere og Tour de France.

– Når de store løb kommer igennem, er det en folkefest. Folk flokkes på gaden, og løbene fylder bybilledet. Men det bliver naturligvis størst, når Tour de France kommer forbi.  Når Touren kommer forbi, lukker hele byen, og alle kommer ud på vejene. Alle kender løbet og ved, hvornår det kommer igennem. Vi vil alle sammen se det, så vi lukker butikker, kontorer osv. for at komme ud på gaderne og følge med. Det er en verdensbegivenhed, og ingen vil være på arbejde de dage.

Cykling i juli

Jurdie fortæller, at fodbold er Frankrigs sport nr.1 i 11 af årets måneder, men i juli er det cyklingen, der fylder.

– Franskmændene elsker at se cykling, men særligt i juli. Det bunder i mediedækningen, der har en stor overvægt på Touren, og derfor kender folk primært Tour de France. Derfor drejer det hele sig om Tour de France, hvis du vil være kendt og anerkendt af den almene franskmand. Jeg kunne se det dengang Jean Christope Peraud blev to’er. Der fulgte hele landet med og glædede sig over succesen. Men hverken medier eller fans talte om det banebrydende forår, som han havde haft. Det er kun sejre i Touren, der tæller for den almene fan.

Det fænomen giver de franske ryttere alle muligheder for at redde en forfejlet sæson, men indebærer også en stor risiko for at falde igennem.

– Har du skuffet i alle andre måneder end juli, men får én etapesejr i Touren, så har du haft en fantastisk sæson i mange fans’ øjne. Du kan vinde monumenter, Grand Tours og store klassikere, men hvis du flopper i Tour de France, er det hele ligegyldigt. Så har du haft en forfejlet sæson. Det er fransk, og det er livet for cykelryttere og hold i Frankrig.

Derfor er rytterne heller ikke på samme måde berømtheder i Frankrig. Hvis Peraud gik op af Champs d’Elysse i almindeligt tøj en dag, ville der nok kun være 5 ud af 10.000, der vidste, hvem han var, og tage fat i ham. Men satte du en landsholdsspiller i fodbold derind, så ville alle kende ham.

Mesteren mangler

Tour de France har mere end 100 år på bagen, og er en integreret del af den franske kultur. Den kærlighed er blevet overleveret fra far til søn gennem generationer. Jurdie blev selv født i 1973, mens hans kærlighed til løbet kom med de store mestre, landet har produceret gennem tiderne.

– Kærligheden til Touren stammer fra 60’erne, 70’erne og 80’ernes heltefigurer som Hinault, Anquetil, Pulidor og Fignon. Mestrene skabte magien og gav tilskuerne noget at heppe på. Når de gamle mestre kigger forbi til løbene, mindes folk de store dage og magien, og det holder den i live. Vi har brug for store mestre for at bevare interessen for sporten i Frankrig.

– Vi har heldigvis en ny talentfuldgeneration på vej, og jeg tror, at enten Barguil, Pinot, Bardet eller Vuillermoz snart kan vinde Touren. Den, der vinder den, får evig stjernestatus i landet på kun tre uger. Det er et stort pres på de unge ryttere, men det kan ikke undgås. De mærker det hele under Touren, og det er et ekstra element i kampen om sejren. Men vi har brug for en vinder snart.