06.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

Frustreret Bjarne Riis: UCI er ligeglade

Team Saxo Bank-SunGards holdejer, Bjarne Riis, og repræsentanter fra andre hold var i denne uge til møde med UCIs præsident, Pat McQuaid, om forbuddet af løbsradioen, og der slog UCI fast, at man ikke vil hæve forbuddet. Det irriterede Riis meget.
– Vi er meget frustreret. De menneske, som tager disse beslutninger, har aldrig siddet i holdbilen. De vil have et romantisk syn af sporten, men den har ændret sig de sidste 30 år. De vil ikke lytte til os. De er ligeglade, siger Bjarne Riis til Velonews.com.
– I dag er feltets niveau så meget højere. Der er 20 hold i Touren, 200 ryttere, vejene er mere farlige og der er flere fans. De har ingen argumenter for at forsvare forbuddet og dem de havde, var alle meget dårlige.
Sammenslutningen af professionelle cykelhold, AIGCP, har givet UCI en deadline til 1. maj, og hvis ikke UCI ophæver forbuddet, vil holdene lave en ‘drastisk aktion’, som det hed i en pressemeddelelse.