27.06.2019
Nikolaj Hebsgaard

FUSION ECT lancerer sin egen løbsserie

FUSION ECT p/b Wahoo & SIS lancerer sin egen løbsserie i Zwift under navnet FUSION ECT Racing League p/b FUSION High Performance Sportswear.

Alle kan deltage og serien vil blive kørt hver tirsdag fra d. 30. juli til d. 1. oktober, og bliver forløberen for en tilsvarende løbsserie i vinterhalvåret, hvor den reelle Zwift-sæson er i gang.

Løbsserien bliver organiseret med udgangspunkt i Zwifts nye e-Racing regelsæt og bliver den første åbne løbsserie med kontrol af deltagernes resultater. Således skal top 3 i A og A+ klassen validere deres højde-, vægt-, kadence- og wattdata før de kan få godkendt deres resultat. Samme princip som i den nye Zwift Classics løbsserie, der er invitational only, og hvor FUSION ECT er inviteret med.

Tiltaget kommer som et forsøg på at forhindre wattdoping og anden snyd i e-sport cykelløb, og for at sikre en fair konkurrence, der udvikler e-sporten i en mere troværdig retning.

Foruden egen løbsserie, er FUSION ECT også i fuld gang med at rekruttere ryttere til to nye udviklingshold, med ryttere fra henholdsvis A/A+ og B klassen. Som en bonus, vil vinderne af løb i FUSION ECT Racing League blive tilbudt pladser på FUSION DEVELOPMENT holdene, som også vil udnytte løbsserien til at rekruttere andre lovende ryttere.

Alle løb vil blive streamet live og du kan læse mere om dem her.