03.01.2011
Test Test

Garmin-Cervélos kvindehold offentliggjort

At Emma Pooley kommer til at spille en stor rolle er selvskrevet, da hun i 2010 vandt både World Cup løb og VM i enkeltstart. Og man kan kun krydse fingre for, at Trine Schmidt får en bedre sæson end sidste år, hvor hun midt i det hele måtte skifte hold.

Noemi Cantele fra Italien havde knapt så god en sæson i 2010 som i 2009, hvor hun vandt flere medaljer til VM i Mendrisio, men skulle også køre en del for sine nu tidligere holdkammerater Judith Arndt og Ina Teutenberg.

Dertil kommer de 2 australiere Carla Ryan og Alex Rhodes. Carla Ryan er tidligere australsk mester i linjeløb og enkeltstart fra samme år kort efter, hvad der i Australien kan kaldes post-Oenone Wood æraen.

Alex Rhodes er en af de tapre overlevere fra den tragiske Amy Gillett ulykke i 2005, da hele det australske landshold blev påkørt af en bilist kort før Thüringen Rundfahrt. Amy Gillett døde, og Alex Rhodes knækkede flere halshvirvler, men kom siden stærkt igen.

Garmin-Cervélo kvindehold 2011:
Lizzie Armitstead (Storbritannien), Noemi Cantele (Italien), Jessie Daams (Belgien), Sharon Laws (Storbritannien), Lucy Martin (Storbritannien), Emma Pooley (Storbritannien), Alex Rhodes (Australien), Carla Ryan (Australien), Trine Schmidt (Danmark), Iris Slappendel (Holland).