29.03.2011
Test Test

Giroen kritisk overfor Alberto Contador

– Sportens retssystem er langsommere end, hvad vi havde håbet på, og det er klart, at det ikke virker, når vores løb ikke beskyttes. Mine hænder er bundet, og jeg kan ikke tvinge Contador og hans hold til at blive hjemme, hvis de vil med. Han er uskyldig indtil, at det modsatte er bevist, og en frikendt rytter må gerne køre løb. Men det er åbenlyst ikke en ideel situation, siger Angelo Zomegnan til Tuttibiciweb.
For Giroens løbsdirektør er ikke særlig optimistisk, når det drejer sig om, hvornår CAS afsiger dommen.
– Jeg tror, at det trækker ud til september eller endnu længere. Alt hvad jeg kan er, at hvis han vinder Giroen og dømmes skyldig, er vi i godt selskab, for så skal de også tage hans Tour sejr fra ham, siger Angelo Zomegnan.
Giroen har så før i tiden haft sin andel i dopingsager såsom Emanuele Sella og Danilo Di Luca for få år siden. Alberto Contador vandt Giro og Vuelta i 2008, da Astana holdet var udelukket fra Touren samme år på grund af Alexandre Vinokourovs bloddoping året før.