08.05.2012
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Jesper Bechmann Olsen

Hammertest af CeramicSpeed

CeramisSpeed har netop lavet en lille video, som dokumenterer forskellen på en CeramicSpeed keramisk kugle og en keramisk kugle fra en unavngiven konkurrent. Ved hjælp af deres egen testopstilling og et super slowmotion kamera dokumenteres, hvordan CeramicSpeed kugle masser et mærke i både hammer og blok, mens den unavngivne kugle splintres.

– Overfladen har stor indflydelse på kuglens performance, men i netop hammertesten er det i allerhøjeste grad materialets egenskaber, som gør forskellen. To kugler af det samme keramiske grundmateriale reagerer helt forskelligt i hammertesten afhængigt af, hvordan materialerne er blevet behandlet – primært hvor højt tryk, temperatur og tid, de er blevet presset under. Det er meget mere afgørende for en impact-test end overfladens finish. Overfladen er derimod meget vigtig i forhold til friktionen og levetiden af lejet, udtaler Martin Banke fra CeramicSpeed til Cykelmagasinet.