27.08.2015
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Holm afviser samarbejde med Riis og Seier

Besøg af Brian Holm og Bjarne Riis på Saxo Banks hovedkvarter fik i går Cykelmagasinet til at spekulere i, om den danske rigmand var i færd med at søsætte et nyt cykelprojekt med Riis og Holm.

Læs også: Nyt projekt med Riis og Holm kan være på vej

Gisningen fik imidlertid den ene af hovedpersonerne i sagen, Brian Holm, til at melde sig på banen. Den danske sportsdirektør på Etixx – Quick-Step afviser rygterne om et samarbejde mellem de tre på Twitter.

– Ingen grund til at ringe, ved ikke engang hvor i København Saxo Banks hovedkvarter ligger, og Riis er stadig pissesur, fordi jeg kaldte hans hold ‘Rynkeby, skriver Holm på Twitter.

Under Touren blev spørgsmålet også luftet for Holm, der på det tidspunkt ikke ville afvise idéen.