17.06.2017
Nikolaj Friis Merrild

Hviderusser skal opereres – har brud på benet

I en pressemeddelse fortæller Bahrain-Merida, at hviderusseren har et brud på benet og derfor skal opereres. Udover at det selvfølgelig har konsekvenser for Siutsous fortsættelse i Slovenien Rundt, betyder det også at Tour de France må udelukkes.

– Vi ønsker Kanstanstin et hurtigt comeback på cyklen og vi håber på at se ham køre cykelløb igen så hurtigt som muligt, tilføjes der i pressemeddelelsen.

Gårsdagens etape af Slovenien Rundt udviklede sig generelt til et sandt mekka af styrt, da feltet blev ramt af tung regn på de sidste 30 kilometer af etapen. For Bahrain-Merida var det en hård dag, da en anden af holdets ryttere, Luka Pibernik, også måtte ned og mærke asfalten på den hårde måde.

Holdets sprinter, Sonny Colbrelli, var også påvirket af de mange styrt, da det betød at italieneren måtte køre flere omveje rundt om ryttere i finalen og derfor måtte tage til takke med en syvendeplads.