Hvor mange kilometer skal der til?
I 1980’erne udkom to vigtige bøger inden for managementlitteraturen: Tom Peters og Robert H. Watermans ”In search of Excellence” og SAS-chefen Jan Carlssons ”Riv pyramiderne ned”. Begge bøger var bud på, hvad der skulle til for at opnå succes. Den slags var der selvfølgelig salg i, for i den vestlige kultur stræber vi om noget efter succes.
Den første bog kan i dag kun bruges som skræmmeeksempel eller til at presse blomster i. Der var tale om en lang række genfortællinger af aktuelle erhvervssucceser, som alle skulle tjene til inspiration til at nå frem til ”excellence”. Men eksemplerne kunne ikke tjene som eksempel på ret meget – og få år senere gjorde en forsker sig den ulejlighed at undersøge, hvordan det var gået de omtalte virksomheder. Det var gået overordentligt skidt med konkurser og uheldige fusioner. Indtrykket var, at de pågældende virksomheder nærmest havde været heldige i en kort årrække.
Jan Carlssons tilgang var den meget jordnære, at pyramiderne i organisationerne skulle rives ned og organisationerne gøres mindre hierarkiske med fokus på kunden og det basale i forretningen.
For nylig blev der offentligt gjort en interessant undersøgelse, hvor udgangspunktet var at kortlægge, hvad der kendetegner dagens topfolk inden for kunst, musik og sport. Fællesnævneren er mange års hårdt arbejde – ret præcist i alt 10.000 timers hårdt arbejde, før det høje niveau kan nås. Omsat til cykelverdenen vil det sige 250.000 km med 25 km/t i gennemsnit. Hvor passer du ind i nedenstående tabel?
//ERFARINGER OG TEORI// Holdejere og landstrænere inden for cykling er ofte citeret for, at en cykelrytter når sit højdepunkt i en alder omkring de 28 år. Mange er startet som 10-12 årige , og når derfor måske deres 10.000 timer som 20-22 årige. De har herefter stadig en del år tilbage til de erfaringsmæssigt topper. Det er derfor meget sandsynligt, at cykelryttere gennembryder denne tidsgrænse ganske betragteligt. Især når der bliver tale om en fuldtidsbeskæftigelse, hvor det ikke er usædvanligt, at rytteren tilbagelægger 35-40.000 kilometer årligt.
Cyklingen kræver altså sådant et årspensum, og er kun blevet en levevej for de få fra hver årgang, som vinder ofte nok til, at motivationen og forhåbningerne kan holdes intakte. De udvalgte få møder herefter de andre landes udvalgte få til ædel kappestrid.
En normal årsnorm er på 1924 timer. For en professionel cykelrytter er der tale om et samlet tidsforbrug i forbindelse med rejser og deltagelse i løb, som klart overskrider enhver årsnorm. Bemærk desuden nedenstående, hvor mange timers usædvanligt hårdt arbejde, der skal til med et højt kilometergennemsnit for at kunne følge med, når der bliver lukket op for sluserne.
I et aktuelt engelsk interview med Eddy Merckx og Sky-rytteren Edvald Boasson Hagen lægger førstnævnte ikke skjul på, at hårdt arbejde ganske enkelt hører cyklingen til. Hårdt arbejde og disciplin og enkle regler omkring, hvordan livet skal leves og hvordan vægten skal holdes. Vægten som du kan finde en nem indikator på: tag din højde og træk 110 fra. Fremkommer et tal, der er lavere end din faktiske vægt, er du enten underhøj eller for tung! Med dette simple udgangspunkt skal nordmanden hjem og tabe 6-7 kg før Merckx mener hagen kan udnytte potentialet i bjergfyldt terræn.
//MOTIVATION// Der findes en ganske spændende teoridannelse om den menneskelige motivation, som har sit udspring i en amerikansk tradition under den overordnede hat, vi kan kalde ”goal attainment”. Teorien om målopfyldelse eller målindfrielse handler om, hvad der driver og motiverer mennesker. I 1950’erne og 1960’erne var den gængse opfattelse, at mennesket primært blev motiveret af ydre faktorer som belønning og straf. Den opfattelse er nu blevet suppleret af den grundlæggende antagelse, at mennesket har et behov for at præstere. Cykelmennesket har et behov for at præstere. Præstere i den sociale sammenhæng som cykling er, men ofte på temmelig asocial vis, idet man ikke vinder cykelløb med mindre man kigger modstanderen i øjnene og brækker ham. Dette forhindrer jo ikke, at man ikke kan stikke på næven på den anden side af stregen.
Det er en anden af teoriens grundlæggende antagelser, at selve det at sætte sig et mål påvirker handlingen i retning af bedre præstationer. Forskerne var meget interesserede i at kortlægge, hvordan mål skal opstilles for at opnå den bedste præstation. Deres konklusion er, at mål skal være både høje og realistiske.
Det er direkte dårligt for præstationen, hvis de fastsatte mål befinder sig i yderpunkterne, hvor de er enten for lette eller for urealistiske. Lette eller urealistiske mål er ikke vejen frem, hvis du vil have mere fart i rammen. Du skal samtidig være specifik i dine mål. Det er ikke tilstrækkeligt at ville gøre sit bedste, idet du dermed ikke har et referencepunkt til at konstatere, om du rent faktisk har opnået det bedste, du kunne.
Specifikke mål kunne være ønske om placering til et mesterskab, fedtprocent og vægt eller en forøgelse af watt-output på syregrænse eller en forøgelse af din gennemsnitsfart på en 30-kilometer enkeltstart. Styrer du uden specifikke mål, opnår du ikke noget specifikt.
//1 MILLION KILOMETER// Det kunne naturligvis være interessant med en stor spørgeskemaundersøgelse blandt dagens professionelle ryttere for at kortlægge deres faktiske baggrund og indsats. Indtil dette måtte blive udført en skønne dag, må vi nøjes med at bruge gennemsnitsbetragtninger og til dels gætterier for at få en fornemmelse af, hvad der egentlig skal til. Et godt gæt starter altså ved de 250.000 km, og det er jo så samtidigvelkendt, at flere i feltet runder en lille million kilometer, før cykel stilles i garagen for sidste gang.