16.03.2020
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Hans Henrik Borup

I tider med aftagende lys

Congofloden bugter sig, som var den en gigantisk slange på vej igennem junglens vildnis. Floden tryllebinder den rejsende, som slangen kan gøre med sit bytte. Scenen er fra Joseph Conrads Mørkets hjerte og foregår i Fristaten Congo – Kong Leopold IIs personlige koloni og ejendom. Marlow har taget hyre på en floddamper for et belgisk handelsselskab og på vej op af Congofloden for at indsamle elfenben fra handelsstationer og bringe stationsleder Kurtz hjem til civilisationen.

Belgierne der ellers ikke har meget tilovers for de indfødte og brutalt har udbyttet landet, kan se, at det med Kurtz er gået for vidt. Han er trængt for dybt ind i Mørkets kontinent, som Afrika blev kaldt i Victoriatiden og tillagt sig for mange af mørkets destruktive egenskaber. Han må hentes ud af junglen og hjem til lysets side hvor moral og anstændighed hersker. Han må hjem til Europa! Denne Kurtz er storleverandør af elfenben, men befinder sig i ukendt territorium og rygterne vil vide, at han har taget magten over adskillige stammer og tilbedes af såvel af de indfødt som de hvide mænd, der har været lidt for længe væk fra civilisationens tøjler.

Efterhånden som Marlow begiver sig længere op af floden og trænger dybere og dybere ind i vildnisset giver hanlangsomt men sikkert efter for sin egen iboende vildskab. Da Marlow endelig når frem til Kurtz, kan han ikke lade værd med at drages af Kurtzs udstråling og bedrift. Det mørke der på afstand virker gruopvækkende finde han på vej op ad Congofloden også i sit eget hjerte. Hvad der i civilisationen virkede rigtigt og godt oplevelse anderledes i junglens dyb. Moral er ikke længere noget vi taler om, eller handler ud fra, men erstattet af junglelovens rå magt og vold.

Bilka  

Civilisationen er ikke andet end et tyndt lag fernis og måske er afstanden fra Congofloden under Kong Leopold til Bilka en hverdagsaften i marts anno 2019 kortere end vi aner. Statsministerens pressemøde var knap nok afsluttet før danskerne spurtede til supermarkederne på jagt efter toiletpapir, gær og æg. Megen takt og tone var der ikke over de TV transmitterede billeder fra køer der gav flashback til Sovjet og kommunismens planøkonomi. Det protestantiske næstebegreb afgik ved døden på vej ind i Bilka. Jeg kom til at tænke på Dynamit Harry fra Olsen Banden: “Ensom og forladt bliver man, den eneste der tænker på mig, det er mig!” Selv afbestilte jeg familiens tur til Sevilla senere i marts og drog mod garagen for at deltage i en event på Zwift.  

Zwift

Jeg er offentligt ansat i en stilling som økonomikonsulent og dermed henvist til hjemmearbejde i foreløbig 14 dage. Med et skolesøgende barn og et andet i børnehave er det lidt et puslespil, som skal gå op når arbejde, skole og leg skal smelte sammen. Sund fornuft og pragmatik har dog indtil videre løst langt de fleste problemer. Men jeg indrømmer, at det er en opgave at varetage rollerne som lønmodtagere, pædagog og klasselærer på en og samme tid. Når “arbejdsdagen” er slut har jeg skemalagt en træningstur i garagen med Swift. Et åndehul hvor kroppen kan afreagere og hovedet tømmes for tanker i den times tid, hvor træningen står på. Det var i starten af marts at jeg købte min Wahoo Kickr efter længere tids tilløb. Egentlig har jeg en stok konservativ tilgang til træning: “Cykeltræning foregår i guds fri natur uanset vejr og vind”. Men efter at havde kørt Swift i en måneds tid må jeg konstatere, at det er vanedannende. Særligt i tider som disse med hjemsendelse og vinteren stadig bider, er garagen blevet et yndet tilholdssted.

Aflyst kalender

I den seneste blog skrev jeg om de gravelløb, som jeg har til hensigt at køre i 2020. Corona Virussen har selvfølgelig aflyst løbene indtil videre, men jeg kan nu ikke lade være med at tænke på alle de klubber og foreninger, som er afhængige af indtægterne fra arrangementerne. Håber at de trods alt kan få økonomien til at hænge sammen.

Afslutningsvis en lille opsang til jer der hamstrede onsdag aften: I burde have købt hundefoder. Det smager af helvede til, men er langtidsholdbart og indeholder alle vigtige mineraler og vitaminer. Mennesket kan overleve på tørfoder ualmindeligt længe og hvis det er godt nok til vores bedst ven, er det sikkert også godt nok til dig! Husk det næste gang du kaster moralen over bord og styrer mod supermarked for at tømmer hylderne foran din næste.

Vi ses på vejen når lyset igen bryder frem!