Indisk etapeløb med to ProTeam hold
Sidste år kørte Team Saxo Bank-Sungard med, men i år er Radioshack og Liquigas-Cannondale, som repræsenterer topholdene.
– Vi ser frem til, hvordan disse løb udvikler sig som internationale begivenheder på UCI løbskalenderen. Vi tror på, at Indien har et stort potentiale for professionel cykelsport med tiltag som Tour of Mumbai, siger UCI direktør Philippe Chevallier til Associated Press.
For Tour of Mumbai er flyttet op til UCI kategori 1.1 fra 1.2 sidste år, hvor det samlet blev vundet af Juan José Haedo. I år er der to etaper på henholdsvis 158 og 117 kilometers længde. At Indien samtidig gerne vil markere sig som en supermagt, spiller givetvis også ind, idet konkurrenten Kina også har fået sig et etapeløb.