Isolerede supersprintere i Milano-San Remo

Før La Manie stigningen havde der været et styrt, hvorefter Team HTC-Highroads Mark Cavendish, Garmin-Cerélos Thor Hushovd og Rabobanks Oscar Freire endte i den forkerte ende af feltet.
– Det var en stor mulighed. Næsten alle sprinterne samt Scarponi var væk fra forreste gruppe. Agnoli trak opad Manie, og på toppen kiggede vi på hinanden. Jeg spurgte Ballan, om han kunne sætte nogle folk frem, fordi de led bagved, så det blev endnu sværere for dem, siger Vincenzo Nibali til Gazzeta dello Sport.
Egentlig ville Vincenzo Nibali angribe på Cipressa, men ventede til Poggio, fordi det andet var for tidligt.
– Jeg ventede, for der var stadig et udbrud foran. Da Gilbert angreb, kørte jeg med. Da han holdt op, kørte jeg kontra. Halvvejs nede af nedkørslen vendte jeg mig om, og så Cancellara bag mig. Derfor slappede jeg af og ventede til senere. Jeg blev på Cancellaras hjul. Jeg vidste, at jeg ville blive slået i spurten, og prøvede at rykke alene. Det kunne være gået godt, men jeg fortryder intet. Da jeg blev hentet, havde intet tilbage til spurten, siger Vincenzo Nibali.
Det er lige til taktikkens ABC at sætte så mange rivaler som muligt for at holde mulighederne åbne til finalen. Nu endte Vincenzo Nibali som nummer 8 og BMCs tidligere verdensmester Alessandro Ballan som nummer 4.
Men de var aldrig kommet med i finalen uden først at have taget ansvar for at skabe løbet, og i modsætning til Katushas Filippo Pozzato, tog BMC og Liquigas-Cannondale initiativ til at åbne løbet. For slet ikke at tale om Garmin-Cervélo, der aldrig kom til at spille en hovedrolle på trods af, at de stillede op med Tyler Farrar, Heinrich Haussler og Thor hushovd.