24.01.2015
Test Test

Italiensk sejr i Argentina

Det blev italienske Adriano Malori, der sejrede på femte etape af Tour de San Luis i Argentina. En 17 kilometer enkeltstart, hvor også verdensmesteren i linjeløb, Michel Kwiatkowski, og Giro d’Italia-vinderen Nairo Quintana bed fra sig.

De 17 kilometer i og omkring San Luis-by var lettere kuperet, men dog ikke mere end at specialisten Malori kunne holde næsten 52 km/t i snit. 20’07” var han om at tilbagelægge ruten, hvilket var fire sekunder bedre end Etixx-Quick Steps polak Kwiatkowski, der kom på podiet sammen med AG2R’s canadier Hugo Houle. Nairo Quintana blev nummer 12 på etapen, og kravler op på podiets nederste trin i klassementet.

Den letbenede klatrer er dog stadig 1’25” efter Daniel Diaz og 16 sekunder efter Rodolfo Andres Torres, der begge også gjorde det godt i kampen mod uret. Løbets eneste dansker, John Ebsen, havde endnu en dag i skyggerne, da han blot blev nummer 128 ud af etapens 150 deltagere. Den pauver indsats betyder at Adroni Giocattoli-danskeren taber ni pladser i det samlede klassement og nu er nede som nummer 73, 17’39” efter Daniel Diaz.

På sjette etape kan det dog være, Ebsen kan forbedre den placering en smule. Rytterne skal i hvert fald op ad Filo Sierras Comechingones, der har mål i 2140 meters højde. Det er en potentiel lækkerbisken for den danske klatrer, hvis formen er der til det.

Tour de San Luis, 5. etape

1)     Adriano Malori (Movistar) 20’07”
2)     Michal Kwiatkowski (Etixx-Quick Step) +4”
3)     Hugo Houle (AG2R) +5”
4)     Serghei Tvetcov (Androni Giocattoli) +29”
5)     Leandro Carlos Messineo (San Luis Somos Todos) +32”

128) John Ebsen (Androni Giocattoli) +4’01”

Tour de San Luis, samlet klassement

1)     Daniel Diaz () 16:52’37”
2)     Rodolfo Andres Torres (Team Colombia) +1’09”
3)     Nairo Quintana (Movistar) +1’25”
4)     Eduardo Sepúlveda (Bretagne-Séché) +1’46”
5)     Rodrigo Contreras (Colombia) +2’43”

73) John Ebsen (Androni Giocattoli) +17’39”