04.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Karsten Kroon brækker kraveben

Karsten Kroon sad med fremme i den første halvdel af søndagens Flandern Rundt, men var uheldig at styrte med 87 kilometer til mål, hvor han brækkede sit venstre kraveben. Hollænderen ramte en anden rytter, der havde overset et vejskilt.
– Der var et ingen parkering-skilt på fortovet, som ikke var særlig højt, så man ikke kunne se det. Han (den anden rytter, red.) kørte lige ind i det, og jeg kørte direkte ind i ham og styrtede, siger Kroon til holdets hjemmeside.
BMC Racing Team-rytteren fik også småskrammer i hovedet, men den største smerte, er ifølge den 35-årige rytter tanken om ikke at kunne fortsætte med klassikerløbene.
– Der er så smertefuldt, at jeg er ude i min mest vigtige del af sæsonen. Det skulle have været min måned, men nu kan jeg glemme alt om min tidlige sæson.
Kroon brækkede samme skulder for 10 år siden og har allerede fået implanteret en plade. Holdets cheflæge, Dr. Max Testa, fortæller videre, at der endnu ikke er truffet en beslutning, om hollænderen skal under kniven.