23.01.2019
Nikolaj Hebsgaard

KISS Super League åbnet med sejr til Madison Genesis

Det engelske kontinental-hold, Madison Genesis, løb med sejren i første afdeling af KISS Super League.

På toppen af Vulcano KOM spurtbesejrede Ian Bibby de to Zwift All Star-ryttere, Mathieu Drujon og Justin Purificati. Trioen var en del af den ca. 17-mand store gruppe, der skulle afgøre løbet imellem sig på vulkanen.

Forinden havde de kørt to runder på Vulcano Flat-ruten, med passage af start/mål banneret på Watopia Island på begge omgange. På Tredje omgang gik turen op ad vulkanen, til målstregen på toppen.

Op til løbet var det i Zwift-kredse blevet diskuteret, om landevejs profferne ville få virtuel køretur af de to Zwift community hold. De fysiske love i Zwift og en anden løbsdynamik end på landevejen kræver tilvænning, og det bæger resultatlisten præg af.

Samtlige fire ryttere fra Zwift All Star, og to fra Zwift Academy Dream Team, er blandt aftenens tolv hurtigste, mens Madison Genesis, udover førstepladsen, også har sat sig på femte-, sjette- og syvendepladsen. Det engelske holds ryttere har 137 starter i e-sport cykelløb imellem sig, hvoraf aftenens vinder, Ian Bibby, tegner sig for 68 af dem, med 37 sejre.

Næstre afdeling af KISS Super League køres næste onsdag, og det bliver spændende at se, om de andre landevejsproffer kan blande sig mere i top 10, nu hvor de har fået lidt e-sports løbserfaring i benene.

Du kan se hele aftenens løb herunder og find resultatlisten her.

<iframe width="606" height="453" src="https://www.youtube.com/embed/aOploAdagKc" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>