09.06.2012
Test Test

Lampre skriver under med Giro-vinder

WorldTour-holdet Lampre-ISD har fået tre af sine vigtigste brikker på plads til 2013.

Holdet har vigtigst af alt forlænget med sin kaptajn, Michele Scarponi. Scarponi er, efter Alberto Contadors karantæne, vinder af Giro d’Italia anno 2011. Scarponi udgør hvert år rollen som leder på det italienske mandskab.

Derudover har to af holdets største unge talenter sat deres kragetæer på en ny aftale med holdet. Adriano Malori, der var i den lyserøde førertrøje under årets Giro d’Italia, er den ene, imens supertalentet Diego Ulissi er den anden.

Holdets sportslige ledelse forklarer, at de ser kontraktforlængelserne som centrale for Lampres sportslige fremtid. Malori og Ulissi er den slags unge, talentfulde ryttere Lampre skal bygges omkring, imens Scarponi både skal profilere holdet i Italien og sikre Lampre deltagelse på UCI’s WorldTour.