Lance Armstrong tæt på topform
– Jeg er ikke fløjet halvvejs jorden rundt for at sidde i feltet. Jeg føler mig stærkere hver dag, og jeg har trænet mere forskelligt end før i tiden. Jeg har svømmet og løbet, hvis mit knæ kunne holde til det. Det har også hjulpet mit kredsløb på cyklen. Mine ben er lidt bagefter, og lungerne er foran planen – jeg prøver bare at få begge dele til at passe sammen, siger Lance Armstrong til Herald Sun.
Selvom Radioshack kaptajnen før har kørt Tour Down Under, bliver det nemmere i år, da hans nye holdkammerat Robbie McEwen også stiller op for Radioshack. Men hele banden af supersprintere og deres sprintertog giver alvorlig konkurrence i kampen om etapesejre. For Tour Down Under har i flere år været domineret af sprintere.