17.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

Matti Breschel: Dejligt at køre igen

Rabobanks danske Matti Breschel, der er på vej tilbage efter sin knæskade, kørte torsdag sit første cykelløb for sit nye hold i det portugisiske Volta ao Algarve, og det var en god oplevelse for danskeren at komme i gang igen.
– Det var dejligt at komme i gang igen. Det er lige før, man har savnet den der jernsmag, man får i munden af sit første cykelløb, fordi man føler, man sidder og hoster blod op, siger Matti Breschel til sporten.dk.
– Har du smerter, kan du ikke køre. Det er noget tid siden, jeg har haft smerter, og jeg har sørget for at blive klar til at stå distancen i et cykelløb, og dette løb er fint at starte på, tilføjer Breschel.