17.04.2011
Velomore

Mavic-servicebiler i Paris-Roubaix

De medbragte hver 3 komplette cykler samt 8 baghjul og 4 forhjul. Bilerne blev fordelt med 2 biler foran og 2 biler bagved som supplement til holdenes egne følgebiler, og de bliver netop brugt som supplement. Supplement som skal sikre, at uheld og punkteringer ikke får for stor indflydelse på det endelige resultat. En eliminering af uheld ville være en eliminering af selve løbet.
Cyklerne er udstyret med både Shimano-Sram og Campagnolo, selvom det italienske mærke aktuelt ikke er så meget brugt som tidligere i det professionelle felt. Personalet i Mavic-bilerne informere de respektive hold og udskiftninger af cykler, således at det er muligt at planlægge et skifte til en rytters eventuelle cykel nr. 2 fra egen servicebil. Der er dermed tale om et betydeligt stykke logistik-arbejde i forsøget på at hjælpe rytterne. Hertil kommer forskelle i pedaler og klamper.
Selve bilerne er forstærket med en påsvejset metalplade under motoren for at forhindre uheld på bilerne, hvilket fortæller lidt om brostenenes højde og nådesløse langen øretæver ud til alt og alle, der forsøger at forcere dem. Også for biler er Paris-Roubaix både en tur i skærsilden og en forårsdag i helvede. I religiøse termer skulle menneskesjælen komme ud af skærsilden lutret og renset for sine synder eller dele af dem. For biler er der tale om slitage, der bringer bilen nærmer kirkegården.
Dæktrykket skal man være opmærksom på. Baseret på erfaring kører Mavic-bilerne med 5 til 6 bar i forhjulene og mellem 5,5 og 7 bar i baghjulene. Det er ganske enkelt nødvendigt at pumpe ekstra 0,5 bar i dækkene, da det er konstateret, at hjulene taber denne halve bar gennem et Paris-Roubaix. Det er normalt for disse 2 Mavic-biler at servicere ved ca. 35 uheld.