Michael Mørkøv: Havde ondt fra start til slut
– Jeg var selvfølgelig træt efter de sidste par hårde etaper, men enkeltstarter skal gøre ondt fra start til slut, så jeg holdt hovedet nede og lod benene trampe, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og min generelle udvikling på tidskørslerne. JJ (Haedo) vandt den sidste massespurt inden Milano-Sanremo, og jeg er meget spændt på at køre den og på at hjælpe ham frem til et forhåbentlig godt resultat i den italienske storklassiker, siger Michael Mørkøv til holdets hjemmeside.
Fabian Cancellara (Leopard-Trek) vandt etapen, mens Cadel Evans (BMC Racing Team) tog den samlede sejr i det italienske etapeløb.