19.09.2013
Nikolaj Hebsgaard

Movistar skriver med stærk duo

Spanske Movistar kunne i går offentliggøre, at de har skrevet kontrakt med en yderst interessant duo. Det drejer sig om italienske Adriano Malori og spanske Gorka Izagirre.

Izagirre skifter fra Euskaltel og har gennem længere tid været rygtet til hjemlandets største cykelhold. Den 25-årige klatrer har endnu en sejr til gode i 2013, men vist under sidste års Tour de France, en forsmag på sit store potentiale. Her blev det til to placeringer i top5 samt en fjerdeplads i ungdoms klassementet.

Adriano Malori, der forlader Lampre-Merida, har ligeledes været sat i forbindelse med spanierne gennem længere tid. Maloris spidskompetencer ligger især på enkeltstarten, hvor han i år har taget to sejre, samt hentet 8 top10 placeringer.