Nick Nuyens snød Cancellara
Team Saxo Bank-SunGards Nick Nuyens tog en flot timet sejr i søndagens Flandern Rundt, hvor sidste års vinder, Fabian Cancellara (Leopard-Trek), efter flere soloforsøg måtte se sig slået i spurten.
Ligesom sidste år forsøgte Cancellara med sine soloangreb med 40 kilometer til målstregen, men havde ikke kræfterne til at holde favoritgruppen, der indhentede schweizeren igen efter godt 25 kilometer i ene majestæt, da de kørte over Kapelmuur. Dermed var løbet åbnet på ny.
En sidste gang forsøgte Spartakus sig med fem kilometer tilbage, hvor han kom afsted med Nuyens og Sylvain Chavanel (Quick Step), og de blev ikke hentet igen. I spurten satte belgieren sig på hjul og rykkede forbi til sidst og kunne række hænderne i vejret som vinder af løbet 2011.
Resultat
1 Nick Nuyens (Saxo Bank Sungard)
2 Sylvain Chavanel (Quickstep Cycling Team)
3 Fabian Cancellara (Leopard Trek)
4 Tom Boonen (Bel) Quickstep Cycling Team)
5 Sebastian Langeveld (Rabobank Cycling Team)
6 George Hincapie (BMC Racing Team)
7 Björn Leukemans (Vacansoleil-DCM Pro Cycling Team)
8 Staf Scheirlinckx (Veranda’s Willems – Accent)
9 Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto)
10 Geraint Thomas (Sky Procycling)