19.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

Rasmus Guldhammer 7’er i Kroatien

Målstregen på 2. etape af det kroatiske etapeløb Istrian Spring Trophy lå på toppen af en fire km stejl og meget snæver brostensstigning. På denne stigning lykkedes det Rasmus Guldhammer at overhale 60 konkurrenter. De sidste 6 nåede han dog ikke, og endte derfor som nummer 7. Næstbedst blev Christina Watches-Onfone rytteren Michael Rasmussen, som endte på 16. pladsen, 39 sekunder efter.
Etapen blev vundet af prolog-vinderen og manden i den gule førertrøje, Robert Vrecer (Team Perutnina), som udbyggede sin samlede føring med yderligere 13 sekunder, så han nu er 52 sekunder foran Radoslav Rogina (Team Loborika) – som i øvrigt blev nummer 2 på dagens etape.
I den samlede stilling er Rasmus Guldhammer nu rykket frem på 17. pladsen. Etapeløbet slutter i morgen med en 141 km etape, med opløb præcis samme sted som søndagens UCI-løb Porec Trophy.
Resultat
1 Robert Vrecer (Perutnina Ptuj) 3:51:36
2 Radoslav Rogina (Loborika Favorit Team) 0:13
3 Florian Vogel (Schweiz) 0:25
Samlet stilling
1 Robert Vrecer (Perutnina Ptuj) 7:15:22
2 Radoslav Rogina (Loborika Favorit Team) 0:52
3 Mitja Mahoric (Adria Mobil) 0:59