16.01.2011
Velomore

Rémy di Gregorio – en franskmand med håb

Rémy di Gregorio er 25 år, måler 1,80 og vejer 67 kg. Han kørte fra 2005 til 2010 hos FDJ (Francaise des Jeux) og skiftede for denne sæson til Astana. Hans vigtigste sejre er fransk junior mester i enkeltstart og nummer 1 på rangliste for juniorer i 2003, vinder af 8. etape i Tour de l´Avenir i 2006, vinder af bjergkonkurrencen i Dauphiné libéré i 2007 og en plads som samlet nr. 10 i Catalonien Rundt i 2010.

Med dette udgangspunkt blev han hurtigt udnævnt til at være den ny Virenque, men han har endnu ikke indfriet de store forventninger. Måske indfris de hos Astana?
Fréderic Grappe, Grigorios træner og fortrolige ven, fremhæver at de 2 sidste sæsoner har været vanskelige. Han har passet sin træning og lidt, men der har ikke været nogen god sammenhæng mellem indsats og resultater. Et holdskifte er derfor ikke udelukkende en overraskelse, men kan være det helt rigtige.

Det er nok desværre indiskutabelt, at forventninger og presset blev for stort for hurtigt for den unge franskmand. I den cykelglade nation fejrer man sine helte, og etapevinderne fra Touren 2010 blev modtaget i præsidentpaladset af Sarkozy. Her stod den 25. juli 2010 både Charteau, Voeciler, Gadret, Riblon, Casar og Chavanel. I det samlede klassement var der dog ingen grund til fest og ingen Grigorio at fejre.

Der er ingen tvivl om, at Grigorio skal træne både ben og hoved. Ben til at klare sig væsentligt bedre i vinden, og hovedet til at blive betydeligt bedre til at placere sig i feltet i de afgørende momenter. Hvem sagde, at cykelløb var let?

Det er bjergene, der er hos foretrukne scene, og hos Astana er det naturligvis også her, han er tiltænkt en rolle. Han har stadig alderen til at gøre store fremskridt, men måske skal skridtene måles mere nøjagtigt og tages langsommere?