14.01.2011
Andreas Ø. Pedersen

René Jørgensen sidste rytter på Christina Watches

Michael Rasmussen har samlet holdet, der skal hjælpe ham tilbage i cykelsporten. ‘Kyllingen’ får 11 hjælperyttere og 2 vice-kaptajner, hvor en stor del af rytterne kommer fra det tidligere Team Stenca Trading-M1, som ur-designeren Christina Hembo opkøbte. René Jørgensen blev den 14. og sidste rytter.

– Jeg er sikker på, at jeg kan bidrage med sejre, og samtidig vil jeg være en stærk hjælperytter for Michael Rasmussen i det kuperede terræn, hvor jeg har min force, forklarer René Jørgensen ifølge tv2.dk i en pressemeddelelse.

 – Det stod mig hurtigt klart, at jeg måtte have fat i Jørgensen. Derfor rin­gede jeg til ham og spurgte, om det var noget for ham at blive vice-kap­tajn på mit hold, så det kunne blive Danmarks stærkeste Continentalhold. Det var det, og jeg er naturligvis pavestolt over at endnu en stærk rytter har meldt sig under fanerne hos Christina Watches, tilføjer holdejer Christina Hembo.