02.03.2011
Test Test

Riccardo Riccos massør raser

– Jeg har gjort det her arbejde i nu 20 år, og ingen vil have noget med mig at gøre. Jeg har intet at skjule. Jeg har intet med det, der skete at gøre. Jeg er ikke ved at blive undersøgt og undersøgelsesdommeren har ikke kontaktet mig. Jeg er fjernet uden en god grund på trods af, at jeg har en ansættelseskontrakt, og det skal holdet betale for, siger Flavio Mongiardo til Gazzetta dello Sport.
For Vacansoleil-DCM holdet fyrede ham officielt med den begrundelse, at han kun var ansat til at tage sig af Riccardo Ricco. I sidste uge sendte de en fyreseddel.
– I det brev de sendte mig i fredags, har holdet begrundet fyringen med, at jeg ikke taler engelsk, kun arbejder for Ricco og er for tæt på familien. Jeg svarede ved at sige, at jeg også har arbejdet med andre ryttere under Middelhavet Rundt og i Portugal, hvor Ricco ikke var med, siger Flavio Mongiardo.
Siden foråret har han nemlig dannet par med Riccardo Riccos søster, og det er, hvad holdet mener med for tæt relation. Han giver også udtryk for, at han på ingen måde var involveret i Riccardo Riccos gør-det-selv blodtransfusion.
Yderligere tror han ikke på, at Riccardo Ricco har kunnet kommunikere, da han var indlagt om søndagen. Hans kropstemperatur var 42 grader, det vil sige hele 5 grader mere end normalt!