19.06.2018
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Romain Bardet er stadig Frankrigs store håb

Frankrigs sidste Tour de France vinder er Bernaud Hinault i 1985, hvilket altså vil sige, at sidste gang en af Frankrigs egne vandt løbet, er 33 år siden. For nogle år tilbage trådte Thibaut Pinot og Romain Bardet pludselig ind på scenen, hvor Pinot også kørte sig til en samlet tredjeplads i 2014, efter Vincenzo Nibali og landsmand Jean-Christophe Péraud. Siden da er Pinot faldet lidt ud af rampelyset, hvorimod Romain Bardet har fortsat sin udvikling. En udvikling der også har resulteret i en samlet andenplads i 2016 og en tredjeplads i sidste års Tour de France.  

Romain Bardet tager også til et Tour de France, bestående af et hold der bakker franskmanden 100 procent op og som har et mål, nemlig at få den gule trøje hjem til Frankrig. 

– Vores gruppe er endnu stærkere end sidste år med en karakteristisk leder som får momentum indenfor hierakiet og som sigter efter at levere på højeste niveau. Vi vil forblive beskedne og realistiske fordi konkurrencen er meget hård. Vi går ind i Touren med berettigede ambitioner, fortæller Ag2rs holdleder Vincent Lavenu til Cyclingweekly

Ag2rs hold er ikke bygget op med en "plan B" med en sprinter der skal tage etapesejre hvis det går galt, men derimod et hold der skal hjælpe Bardet i de to halvdele af løbet. Holdet består af nogle store gutter, der i første halvdel skal hjælpe Bardet på blandt andet brostensetapen og senere nogle klatrere, der skal hjælpe ham i bjergene. 

Ag2rs hold består af følgende ryttere: 

Romain Bardet, Oliver Naesen, Silvan Dillier, Alexander Geniez, Pierre Latour, Alexis Vuillermoz, Axel Domont og Tony Gallopin