15.11.2015
Mikkel Walentin Mortensen

Skandale i Italien: Prof-kontrakt koster 50.000

En opsigtvækkende og speget sag kan være på vej i Italien. Det har den italienske avis Corriere dello Sport kunne afsløre ifølge Cyclingnews.

Angiveligt skulle flere italienske ryttere være afkrævet et ganske betragteligt beløb imod at få chancen som professionel. En agent, som har ønsket at forblive anonym overfor Corriere dello Sport, fortæller således at det kan være en dyr fornøjelse for ambitiøse italienere at få foden indenfor i det professionelle felt:

– De fleste af mine ryttere betaler mellem 25.000 og 50.000€ (186.000-373.000 danske kroner). Hold, der er registeret i Italien forlanger mere, fordi de er nødt til at betale et højere beløb til rytterens pensionsopsparing, mens det i Ukraine og Kroatien er noget billigere. Nogle gange er det rytterens forældre eller familiemedlemmer, der betaler, fordi de gerne vil have en professionel cykelrytter i deres familie. Andre gange er det et ”venligt” firma der betaler, og hvis beløbet er stort nok, kan de sågar få en plads på holdets trøje, fortæller kilden, der ikke er ene om sine beskyldninger.

Også den tidligere U23-rytter Matteo Mammini har fortalt til den italienske avis, at en sådan pengepraksis eksisterer. Dette til trods for, at Mammini i starten af dette årti var én af de bedste U23-ryttere fra Italien, og at han blev nummer seks ved U23-VM i enkelstart i 2010 – bare tre sekunder foran Dennis Rohan, og foran fx Tom Dumoulin.

– Jeg byggede på min drøm om at blive professionel igennem ti år med hårdt arbejde. [Men] min drøm blev ødelagt på to timer under en middag med en velkendt italienske holdchef, fortæller Mammini og fortsætter:

– Jeg troede, at invitationen til middagen var vendepunktet i min karriere. Holdchefen vidste alt om mig, og min kontrakt var klar. Der var bare ét problem: Jeg var nødt til at finde 50.000€ til at dække mine lønudgifter. Jeg var chokeret, men holdchefen fortalte mig, at otte eller ni af hans ryttere betalte deres egen løn. Jeg spurgte min bank om et lån, men investerede i stedet i at åbne en bar. Det er mit arbejde nu. Min cykeldrøm endte forfærdeligt, fortæller Mammini ifølge Cyclingnews, der også afslører andre lyssky praksisser i den italienske cykelkultur:

Udover at få rytterne til at betale deres egen løn, kan de unge talenter også blive tvunget til at underskrive adskillige ét års kontrakter, således at holdchefen har papir på rytteren de næste mange år frem, men omvendt når som helst kan rive de næste års kontrakter i stykker, hvis ikke resultaterne flasker sig. Ifølge Cyclingnews skulle en WorldTour-rytter have været fanget i sådan en sag, hvilket endte med, at han blev nødt til at betale tilsvarende til to års løn for at komme ud af kontrakten, så han kunne skifte til WorldTour-niveau.

UCI’s licenskommission risikerer også at være blevet snydt. Ét af kravene før et hold kan få UCI-licens er at økonomien skal være på plads, men tilsyneladende har visse italienske mandskaber omgået dette ved at betale hele rytterens årsløn den ene dag, og derefter krævet halvdelen tilbage den næste via en anden konto, så det ligner, at hele lønnen er betalt, men at holdet stadig har penge i kassen.

Ifølge Cyclingnews har holdcheferne fra Southeast, Bardiani-CSF og Androni-Sidermec alle afvist beskyldningerne, men både Gianni Savio, chefen for Androni-Sidermec-holdet, og Southeasts Angelo Citracca indrømmer at sponsorere har spillet ind i hvem der kan få en kontrakt.