06.01.2011
Stig Cornelius

Skrap australier til eneste tyske kvindehold

For holdets stærkeste rytter var svenske Marie Lindberg, som absolut er en hæderlig cykelrytter, men ikke af samme kaliber som Kate Bates. Hun har så mest kørt hjemme i 2010, idet hun i 2009 var ude på grund af en alvorlig skade.

– Kate er en af vores kaptajner. Hun har haft stor succes på banen og landevejen, og vi er meget stolte af, at hun vil bære Abus-Nutrixxion trikoten i år, siger team manager Mark Claussmayer.

Hendes styrke er fladbanen, hvor hendes forfølgelsestempo kommer til sin ret i finalerne. Men da holdet ikke har nogen oplagt sprinter, der kan køre lige op med de bedste, skal hun måske slå til fra udbrud. Hun er tidligere australsk mester på landevej.