05.05.2011
Andreas Ø. Pedersen

Sprøjter forbydes af UCI

Den Internationale Cykelunion (UCI) har indført en ny regel, som hedder "Ingen Nål Politik" og betyder, at rytterne ikke længere må benytte sprøjter til at få vitaminer eller andre lovlige stoffer.
– Denne foranstaltning har først og fremmest til formål at beskytte rytternes helbred og være med til at udrydde doping ved at begrænse en praksis, der er alt for ofte bliver misbrugt, forklarer UCI i en pressemeddelelse.
Overtrædelse af de nye regler vil medføre sanktioner for rytteren, holdet eller holdlægen, men det er ikke nærmere beskrevet i pressemeddelelsen, hvilke slags sanktioner, der er tale om.